Safari og Mombasa
Safari og Mombasa er den perfekte kombination, hvis man ønsker at opleve Kenyas vilde dyreliv og afslutte med en dejlig badeferie.
Rejsens beskrivelse
Hver dag på safari er speciel på sin helt egen måde. Oplevelserne vil være forskellige fra dag til dag, og du er på første parket til det vilde dyreliv. Det er oplevelser der får dig til at glemme at trække vejret af bare benovelse, får hjertet til at banke hurtigere og adrenalinen til at pumpe rundt i din krop. Ferie med Formål har sammensat en 13-dages kombineret kultur-, safari- og strandrejse, som giver dig muligheden for at komme på sightseeing i Nairobi, deltage i en skoledag på en grundskole på landet, opleve dyrelivet i nogle af de bedste nationalparker i Kenya, og total afslapning ved Det Indiske Ocean. Denne rejse er med engelsktalende rejseleder, men kan også bestilles med dansktalende rejseleder.
En rejse til fordel for dyrene og lokalbefolkningen
Kenya er det foretrukne land i verden, når du skal opleve den klassiske safarirejse i Afrika, for landet er i sandhed et overflødighedshorn af store og ægte naturoplevelser. Det er her der er størst mulighed for at opleve The Big Five – næsehornet, løven, leoparden, elefanten og bøflen; det er her du oplever The Big Migration – når millioner af gnuer, zebraer og gazeller vandrer fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya i jagten på vand og græs; og det er her du oplever den mest enestående og storslåede koncentration af dyr i den fantastiske natur, hvor de hører hjemme.
Samtidig har Kenya en af de mest åbne og gæstfrie befolkninger i verden, hvor du altid bliver budt velkommen med hjertelige smil og smittende latter. Landet er hjemsted for nogle af de mest ikoniske stammer i verden, og på en safarirejse kan du opleve de lokale stammer, der lever på samme måde som de har gjort i generationer, og du kan dermed få et helt unikt indblik i en dagligdag, som ligger så fjernt fra vores.
Se frem til en uforglemmelig rejse, hvor vi oplever Kenyas vilde dyr på savannen, kommer tæt på dyrene i lokale rescue centre, besøger lokale velgørenhedsorganisationer, får et indblik i skolegangen i Kenya og meget mere.
Få et tilbud på rejsen
Alle vores rejser er skræddersyede eksempler og inkluderer både fly, hoteller, nævnte måltider og daglige udflugter. Ønsker du at ændre rejsen, tilføje flere dage, opgradere hoteller eller måske skræddersy din helt egen rejse? Kontakt os og få et tilbud.
Inkl. fly
4 personer
14 dage
Fra pris:26.997 DKK / pr. pers
Følgende er inkluderet i rejsen
Du kan blandt andet se frem til…
- Flybillet tur/retur fra Danmark inkl måltider
- Transport tur/retur fra lufthavnen
- Togtur til/fra Mombasa på 1. klasse
- Flybillet fra Masai Mara til Mombasa
- Ophold på nævnte hoteller og lodges
- Engelsktalende lokalguide
- Afrejse garanti uanset antal deltagere
- 12 x morgenmad (dag 3-14)
- 8 x frokost (dag 3, 4, 5 & 7-11)
- 7 x aftensmad (dag 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11)
- All Inclusive (dag 12 & 13)
- 1 liter vand pr. person under game drive.
- Indgang til Langata Giraffe Centre
- Indgang til Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage
- Indgang til Karen Blixen Farm & Museum
- Indgang til Karen Blixen Coffee Garden
- Indgang til Kazuri Beads fabrikken
- Alle nævnte game-drives i 8. personers jeeps med åbent tag.
- Gebyr til nationalparker
- Alle gebyrer og skatter
Følgende er ikke inkluderet i rejsen
- Drikkepenge
- Visum til Kenya
- Vaccination
- Afbestillingsforsikring
- Alt som ikke er nævnt under ‘inkluderet’
Safari og Mombasa
Safari og Mombasa er den perfekte kombination hvis man ønsker at opleve Kenyas vilde dyreliv og afslutte med badeferie.
En rejse med god samvittighed
Vi besøger Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage, Langata Giraffe Centre.
Ol Pajeta Conservancy
Ol Pejeta rummer stort set alt det klassiske savannevildt man kan tænke sig, og oveni dette en række specialiteter/sjældenheder.
Til fordel for de lokale
Du får et helt unikt indblik i en dagligdag, som ligger så fjernt fra vores, når vi besøger en lokal skole samt Kazuri fabrikken.
En fantastisk togrejse på 1. klasse
Vi går ombord på et tog, der fører os til Mombasa. Ruten tager os gennem fantastiske nationalparker, hvor du kan nyde synet af det vilde dyreliv.
Badeferie på PrideInn Flamingo Beach Resort & Spa
De sidste dage går med luksuriæs badeferie i verdensklasse. Under opholdet har du All Inklusiv inkluderet.
Dagsprogram
Dag 01 - Afrejse fra Danmark
Dag 02 - Velkommen til Nairobi, Kenya
Når du er kommet vel gennem paskontrollen i lufthavnen står din lokale turguide klar til at byde dig velkommen. Sammen kører I til dit hotel i Westlands, Nairobi, hvor du får mulighed for at få taget et forfriskende bad og få en god nattesøvn. Du skal overnatte på det 3-stjernede hotel Ibis Styles, der ligger centralt placeret i Nairobi. Hotellet har en rigtig god restaurant i stueetagen, og har en bar beliggende på tagterrassen med en fantastisk udsigt ud over Nairobis skyline.
Dag 03 - Kenya med god samvittighed
Herefter kører vi mod Langata Giraffe Centre, hvor du kommer helt tæt på de knap 6 meter høje dyr. Girafferne som holder til her, er alle afkom af den meget truet giraf-art: Rotchild-giraffen. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter mod Karen Blixen muséet, hvor vi hører flere spændende historier fra hendes liv i Afrika.
Vi afslutter dagen med et besøg hos smykkevirksomheden Kazuri, hvor hundredvis af enlige kvinder har fået job. På den måde, kan de forsørge sig selv og familien. Under dit besøg oplever du smykkefabrikken, og har mulighed for at købe nogle håndmalede smykker – hvis du har lyst. Efter dagens program, vender vi tilbage til hotellet.
En lille kilometer fra Kazuri Beads og Karen Blixen Museum ligger Karen Blixen Coffee Garden, som er hjemsted for det historiske Swedo House. I de smukke omgivelser er der mulighed for at indtage eftermiddagskaffen og drømme sig tilbage i tiden.
Vi overnatter på Ibis Style Hotel.
Dag 04 - Nairobi – Ol Pajeta
Vejen dertil er en naturskøn oplevelse gennem det frodige højland, hvor du bl.a. ser en masse blomsterfarme. Du ankommer til frokosttid til Serena Sweetwaters, som er en af de mest eksklusive safariteltlejre i Kenya. En beskyttet oase, der er omgivet af et vandhul, hvor du er i første række til at opleve de vilde dyr drikke. Resten af dagen er til fri disposition, hvor der er mulighed for at slappe af og nyde omgivelserne
Dag 05 - Ol Pejeta Conservancy/Sweetwaters
Afslutningsvis vil du også besøge Rhino Sanctuary, som var hjemsted for verdens 3 sidste nordlige hvide næsehorn. Desværre er den sidste han – Sudan – afgået ved døden, og dermed er der kun 2 hunner tilbage. Du vil høre mere om arbejdet med at beskytte de udrydningstruede næsehorn mod krybskytter.
Vi overnatter på Serena Sweetwaters.
Dag 06 - Ol Pejeta Conservancy/Sweetwaters – Nakuru
Du gør stop ved Thomsons Fall ved Nyahururu. Det 72 meter lange vandfald er opkaldt efter den skotske opdagelsesrejsende Joseph Thomson. I 1880 gav Royal Geographic Society i England ham opgaven med at finde den korteste rute fra Mombasa til bredden af Lake Viktoria. Da han nærmede sig Nyahururu, opdagede han vandfaldet i en tæt skov. Synet fascinerede ham så meget, at han i en tilstand af ren eufori opkaldte vandfaldet efter sig selv. I Nakuru er det muligt at gå på lidt sightseeing i byen eller tage en tur op til Menengai Crater (for egen regning). Krateret er det største vulkanske kaldera i Kenya (næststørste i Afrika) og tilbyder en fantastisk udsigt ud over området.
Vi overnatter på Hotel Empolos i Nakuru.
Dag 07- Nakuru – besøg på Kabarbesi Primary School, Baringo County - Narok
Kabarbesi Primary School ligger i Baringo County godt og vel 1 times kørsel nordvest for Nakuru. Skolerne har elever i alderen 3-24 år fordelt på Nursery School (1-3 år), Primary School (8 års skolegang) og Secondary School (4 års skolegang), og er økonomisk støttet af en lokal, dansk NGO, som Ferie med formål samarbejder med.
I skolen undervises eleverne i religion, matematik, historie, geografi, biologi, swahili, kemi, fysik, engelsk og idræt. Skoleklasserne er større end man kender hjemme fra Danmark, og der kan snildt være op til 50 elever i en klasse. Disciplin er i højsædet, og eleverne vil derfor altid rejse sig op, når du kommer ind i klasselokalet. Du vil opleve, at der mildest talt ikke er nogen larm, og eleverne svarer kun, når de bliver spurgt. I begyndelsen vil eleverne være en smule generte og tilbageholdende, men i takt med at de lærer dig bedre at kende, så vil de blive meget mere nysgerrige og interesseret i at høre dig fortælle.
Du vil deltage i undervisningen, så du kan få en idé om hvordan undervisningen foregår i Kenya. Desuden er det muligt at deltage i forskellige legeaktiviteter med børnene. Frokosten spiser du i selskab med lærerne, hvor der kan udveksle erfaringer med skolesystemet i Danmark. Med dit besøg er du også med til at sikre at alle skolebørnene får frokost denne dag. Efter en begivenhedsrig dag med mange mindeværdige oplevelser er det tid til at køre videre mod dit hotel i Narok, tæt ved Masai Mara.
Vi overnatter på Zebu Lodge i Narok.
Dag 08 - Narok – Masai Mara National Reserve
Efter frokosten tilbringer du eftermiddagen i en landsby sammen med masaistammen og deltager i deres normale daglige aktiviteter.
Du skal overnatte på Naserian Mara Camp, som består af luksustelte med trægulv, badeværelse og balkon. Beliggenheden, og det at overnatte i et telt, giver dig den helt rette følelse af at være midt ude i bushen.
Vi overnatter på Naserian Mara Camp.
Dag 09 - Masai Mara National Reserve
Vi overnatter på Naserian Mara Camp.
Dag 10 - Masai Mara National Reserve
Du har en picnickurv med, så du kan indtage frokosten et sted langs Mara River, og nyde udsigten til flodhestene, der slapper af i vandoverfladen. Mara River er også hjemsted for de største nilkrokodiller i Afrika.
Vi overnatter på Naserian Mara Camp.
Dag 11 - Mod Mombasa
Vi overnatter på Flamingo by PrideInn Beach Resort & Spa.
Dag 12-13 - Badeferie i Mombasa
Fort Jesus: Mombasas største museum og attraktion. Fortet blev bygget i 1593 af portugisiske søfarer, og blev brugt til at forsvare byen mod eventuelle angreb udefra. Mombasa var på det tidspunkt et transitsted for handel og porten til Indien. En del af handlen var slaver og fortet rummer fængselsceller og torturlokaler, som blev anvendt til slaverne før de blev handlet.
Den gamle bydel: I den gamle bydel er det muligt at opleve Mombasa meget varierede arkitektur, som fortæller om byens historie med dens stærke europæiske, arabiske og afrikanske påvirkninger.
Kisite Mpunguti Marine Park: Marineparken blev etableret for at beskytte de naturskønne øer og specielle levesteder for en lang række endemiske havdyr og alvsmigrerende fugle. Den betragtes som den mest storslåede af alle kenyanske marineparker. Parken dækker et område på 39 km² og omfatter 4 små øer omgivet af koralrev. De største attraktioner er delfiner (flaske- og pukkelrygsdelfiner), havskildpadder, havfugle og et væld af koralfisk.
Vi overnatter på Flamingo by PrideInn Beach Resort & Spa.
Dag 14 - Hjemrejse
Efter frokosten er det tid til at tage toget tilbage til Nairobi. Toget afgår klokken 15.15 og tager 5 timer. Uden for togstationen venter din guide på dig, som sørger for at du bliver kørt til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark. Dejligt afslappet og fyldt op med en masse gode ferieminder og naturligvis unikke
pletskud.
Afhængig af flyafgang, kan en overnatning i Nairobi gøre sig gældende. Ferie med Formål ønsker dig en god hjemrejse.
Indkvarteringer
Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.