fbpx

Praktisk information om Singapore

Bedste rejsetidspunkt til Singapore, pas- og visumregler og meget mere. Få svar på dine spørgsmål her.

Nedenfor finder du alt praktisk information om Singapore. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Kontakt os! Så hjælper vi dig. 

Hvornår er det bedst at rejse til Singapore?

Det bedste rejsetidspunkt til Singapore er svært af definere. Singapore er nemlig et oplagt feriemål året rundt. Dagstemperaturen ligger på 31 grader i gennemsnit og 23 grader om natten. Med et tropisk klima vil du opleve en høj luftfugtighed – specielt inden regnen kommer. Her kan luftfugtigheden nærme sig 100.

I Singapore er der ingen fast regnsæson. Regnen kommer når den kommer, og her vil regnskylene ofte være voldsomme, men korte. I Singapore er vejret nogenlunde det samme året rundt. Der er dog monsunsæson i månederne mellem december-marts og igen fra juli-september. Her vil du opleve kraftige regnskyl fra morgen til start på eftermiddagen, hvorefter det aftager.

I Singapore er der lige så mange solskinstimer som regnvejrstimer. Havtemperaturen ligger på 27-29 grader året rundt – så du kan roligt medbringe badetøjet.

 

Klima

Praktisk information om Singapore

 

 

 

 

 

Kilde: DMI

Pas & Visum

Som dansk statsborger behøver du ikke visum i Singapore. Du kan være i landet op til 90 dage visumfrit. Dit pas skal dog være gyldig i minimum 6 måneder efter du udrejse fra Singapore. 

Vaccination

Vi henviser til Statens Serums Instituts hjemmeside. Her kan du læse alt relevant information når det kommer til vacciner. Du kan også kontakte din egen læge. Det kan være en fordel, hvis du ved hvor i Singapore du vil rejse hen, inden du kontakter lægen. Vacciner kan afhænge af rejsens længde og rejsetype.

Flybilletter

Du modtager dine flybilletter kort efter du har bestilt din rejse. Ved modtagelse af flybilletterne, er det vigtigt, at du tjekker alle navne på billetten. Navnene skal stå præcis som i dit/jeres pas. Opdager du fejl, er det vigtigt, at du kontakter os med det samme. Flybilletterne modtager du via email. På flybilletterne fremgår rejseplanen samt din booking reference. Når du ankommer i lufthavnen, skal du tjekke ind med dit pas og din bookingreference. 

Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om flytiderne via APPen CheckMyTrip

Sædereservation & opgraderinger

Ønsker du at opgradere din siddeplads til ekstra benplads eller anden ekstra komfort, kan du på flyselskabets hjemmeside logge ind under “manage my booking.” Her vil du kunne vælge eventuelle opgraderinger såsom ekstra benplads, business class, wifi ombord samt madvalg. (specielle måltider såsom vegetar, glutenfri m.m.) 

Vær opmærksom på, at disse opgraderinger ofte er imod gebyr. Vi anbefaler derfor, at du har dit kreditkort klar til betaling. Du bedes ligeledes være opmærksom på, at de fleste opgraderinger først gør sig gældende kort tid inden afrejse – ofte 48 timer inden. Ændrer du ingenting, vil flyselskabet tildele dig/jer en plads ved check-in. Her er der ingen garanti for, at I kommer til at sidde ved siden af hinanden – dog gør personalet alt hvad de kan for at opfylde jeres ønsker. 

Vi gør opmærksom på, at flyselskabet har alle rettigheder til at foretage eventuelle ændringer i reservationerne. 

Bagage

Vi anvender flere forskellige flyselskaber til vores destinationer. Det kan derfor variere hvor meget bagage du må medbringe. Du finder informationen om bagagen på din flybillet. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os.

Du kan læse mere om alt dette på vores side om bagage regler. Her finder du mere information til dig der rejser med børn og/eller medbringer special bagage i form af klapvogn og lign.

Lov og politik

Det er ikke for sjov, at Singapore er verdens reneste by. Besøger du Singapore, vil du opleve, at dét at finde en plet på gaden, er som at finde en nål i en høstak. 

  • Rygning. I Singapore er det ulovligt at ryge på offentlige steder. I enkelte områder er der markeret rygezoner, hvor det er tilladt. Overtrædes det, kan det koste en bøde på 1000 USD.
  • Tyggegummi. Tyggegummi må hverken købes eller sælges, med mindre du har en recept. Man må dog gerne medbringe tyggegummi – men kun 2 pakker. Medbringer du mere, kan du blive anklaget for tyggegummi smugling, og en bøde kan være op på 100.000 USD. Lad tyggegummiet blive hjemme. 
  • Fodgængerfelt. Er der under 50 meter til et fodgængerfelt, skal det anvendes. Her går det ikke at løbe over vejen, selvom der ingen biler kommer. 
  • E-cigaretter. I Singapore er det ulovligt at medbringe e-cigaretter. Ligeledes er de ulovlige at anvende. 
  • Affald. Affald må aldrig smides på gaden. Dette kan give store bøder mellem 300-1000 USD. Smid altid affald ud i skraldespandende. 
  • Spytte. At spytte i det offentlige er ulovligt i Singapore. 
  • Duer. Det kan være ret underholdende i Danmark at fodre duerne på strøget – specielt for de mindreårige. Men i Singapore anses duer som skadedyr. Her er det ikke lovligt at fodre duerne. 

Som udgangspunkt virker de mange regler ret barske, og nogle vil måske få en klump i halsen efter at have læst dem. Men besøger du Singapore, vil du opleve lovenes fordele. Singapore er et fantastisk land, en impornerende by og en fascinerende ø. 

Forsikringer

Gældende forsikringer henviser vi til vores side om forsikringer. Her kan du læse alt der har med din rejseforsikring at gøre. Vi anbefaler altid, at du som minimum har en rejseforsikring der dækker sygdom og hjemtransport.

Rejsebetingelser

Vi anbefaler, at du læser vores generelle rejsebetingelser, da de er en del af aftalevilkårene ved køb af rejser hos Ferie med Formål. Rejser købt af Ferie med Formål omfatter ‘loven om pakkerejser.’

Sprog i Singpore

Med et multireligiøst samfund, finder du også flere forskellige nationaliteter. I Singapore taler befolkningen alt fra Engelsk, kinesisk og tamil til malajisk. Du kan fint kommunikere på engelsk i Singapore. 

Valuta

I Singapore anvendes der Singaporeanske Dollar (SGD). Der er hæveautomater de fleste steder i Singapore. Hvis du vil veksle til kontanter, er det bedst, at du medbringer USD. 1 SGD svarer ca. til 5 DKK. (4, 77) 

Du kan se den nøjagtige kurs på valutaomregnerens hjemmeside.

Tidsforskel

Tidsforskellen i Singapore afhænger af, om det er sommer- eller vintertid i Danmark.

 

  • Ved sommertid i Danmark: +6 timer. Det vil sige når kl. er 12 i Danmark, er kl. 18 i Singapore.
  • Ved vintertid i Danmark: +7  timer. Det vil sige når kl. er 12 i Danmark, er kl. 19. i Singapore.
Elektricitet

I Singapore anvendes der 220 – 240 Volts. Stikkene er anderledes end i Danmark. Du bør derfor medbringe en adapter. 

Telefoni og internet

Det er dyrt at ringe til og fra Singapore. Forhør dig eventuelt hos din operatør hvad som gælder. I Singapore er der ikke så mange internetcaféer tilgængelige. Tilgengæld er der wifi næsten overalt.  Landekoden i Singapore er +65.

Ved du, at du skal bruge telefonen når du ankommer til Singapore, kan du med fordel købe et taletidskort i en butik. Ofte har du en data pakke på x antal GB til rådighed. Husk at slå roaming og data fra, inden du forlader Danmark. På den måde undgår du unødige regninger. 

Drikkepenge

Det er ikke almindeligt at give drikkepenge i Singapore. Forventetningen er der heller ikke. Derimod lægges der ofte en mindre afgift på regningen. 

Prisniveau

I Singapore vil du opleve et højere prisniveau end nabolandende. Et almindeligt måltid i Singapore vil koste mellem 70 – 90 kroner. 

Helligdage

Det kan være en spændende oplevelse at besøge et land under helligdagene – specielt i Asien.

Nedenfor kan du få et overblik over helligdagene i Singapore.

Kulturelle forskelle

Singapore er et moderne land med multireligiøst samfund. Husk derfor altid at respekter religionen og kulturen. Vi har listet de mest almindelige ting, som er værd at huske på. 

 

  • Tag hat, solbriller og sko af inden du træder ind i en religiøs bygning eller hos en lokal værtsfamilie
  • Besøger du religiøse bygninger, såsom templer, bedes du altid dække knæ og skuldre.
  • Vis aldrig nogen former for aggresivitet og vrede. I asiatiske lande leder det aldrig til noget godt. 
  • Undgå at røre ved folks hoveder. Rør i stedet skulderen eller ryggen.