Hvornår er det bedst at rejse til Grønland?

Her finder du alt praktisk information om Grønland

Hvornår er det bedst at rejse til Grønland? 

Nedenfor finder du alt praktisk information om Grønland. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Kontakt os! Så hjælper vi dig. 

Hvornår er det bedst at rejse til Grønland?
Årstiderne i Grønland er anderledes end dem, vi kender hjemmefra. Her oplever man reelt kun to hovedsæsoner – en lang vinter og en kortere sommer – mens efterår og forår kun udgør korte overgangsperioder. Grønland er et fantastisk rejsemål året rundt, men hver sæson byder på sine egne unikke oplevelser. Derfor bør du overveje, hvad du ønsker at opleve, før du beslutter, hvornår du vil besøge Grønland.

Sommer og vinter er de mest populære sæsoner at besøge Grønland, men forår og efterår rummer også unikke og spektakulære oplevelser. At rejse uden for højsæsonen kan være en fordel, da priserne ofte er lavere, og oplevelserne er lige så magiske – bare med et anderledes præg. Mange aktiviteter i Grønland afhænger af sæsonen, som for eksempel hundeslædekørsel, der kræver sne, og nordlys, der kræver mørke. Disse oplevelser er derfor ikke mulige om sommeren, hvor midnatssolen til gengæld lyser himlen op døgnet rundt.

Vejret spiller en afgørende rolle i de sæsonbestemte aktiviteter og gør dem til noget helt særligt. Grønland, som et enormt land, har meget varierende vejrforhold, der kan skifte både mellem regioner og over tid. Selv om vejret ændrer sig gennem året, bevarer det altid sit arktiske præg. Sommermånederne byder på varmere temperaturer og frodige landskaber, mens vinteren forvandler landet til et betagende, snedækket vidunderland. Denne kontrast er en af de mange fantastiske ting ved Grønland og gør det til et fascinerende rejsemål året rundt.

Klima

Vejr og Klima Grønland

Pas & Vium

Nordiske statsborgere skal kunne fremvise gyldig billedidentifikation ved check-in, ved sikkerhedscheck samt inden ombordstigning på flyet. Gyldig billedidentifikation er eksempelvis pas og kørekort. Vi anbefaler, at du medbringer dit pas. Statsborgere fra de nordiske lande behøver ikke visum for at rejse til Grønland.

Vaccination

Vi henviser til Statens Serums Instituts hjemmeside. Her kan du læse alt relevant information når det kommer til vacciner. Du kan også kontakte din egen læge.

Flybilletter

Du modtager dine flybilletter kort efter du har bestilt din rejse. Ved modtagelse af flybilletterne, er det vigtigt, at du tjekker alle navne på billetten. Navnene skal stå præcis som i dit/jeres pas. Opdager du fejl, er det vigtigt, at du kontakter os med det samme. Flybilletterne modtager du via email. På flybilletterne fremgår rejseplanen samt din booking reference. Når du ankommer i lufthavnen, skal du tjekke ind med dit pas og din bookingreference. 

Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om flytiderne via APPen CheckMyTrip.

Sædereservation & opgraderinger

Ønsker du at opgradere din siddeplads til ekstra benplads eller anden ekstra komfort, kan du på flyselskabets hjemmeside logge ind under “manage my booking.” Her vil du kunne vælge eventuelle opgraderinger såsom ekstra benplads, business class, wifi ombord samt madvalg. (specielle måltider såsom vegetar, glutenfri m.m.)

Vær opmærksom på, at disse opgraderinger ofte er mod gebyr. Vi anbefaler derfor, at du har dit kreditkort klar til betaling. 

Ændrer du ingenting, vil flyselskabet tildele dig/jer en plads ved check-in. Her er der ingen garanti for, at I kommer til at sidde ved siden af hinanden – dog gør personalet alt hvad de kan for at opfylde jeres ønsker.

Vi gør opmærksom på, at flyselskabet har alle rettigheder til at foretage eventuelle ændringer i reservationerne. 

Bagage

Vi anvender flere forskellige flyselskaber til vores destinationer. Det kan derfor variere hvor meget bagage du må medbringe. Du finder informationen om bagagen på din flybillet. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os.

På vores rejser til Færøerne, anvender vi typisk Atlantic Airways eller SAS. 

Du kan med fordel læse mere om bagageregler på vores side om bagage regler. Her finder du mere information til dig der rejser med børn og/eller medbringer special bagage i form af klapvogn og lign.

Forsikringer

Gældende forsikring på rejsen henviser vi til vores side om rejseforsikringer. Her kan du læse alt der har med rejseforsikringer at gøre og samtidig på svar på hvilken forsikring du bør vælge.

Vi anbefaler altid, at du som minimum har en rejseforsikring der dækker sygdom og hjemtransport.

Rejsebetingelser

Vi anbefaler, at du læser vores generelle rejsebetingelser, da de er en del af aftalevilkårene ved køb af rejser hos Ferie med Formål.

Rejser købt af Ferie med Formål omfatter ‘loven om pakkerejser.’

Sprog på Grønland

Grønlandsk (kalaallisut), som tilhører de inuitsprog, der tales i Alaska, Canada og Grønland, er opdelt i tre dialekter: vestgrønlandsk (kalaallisut), der er den mest udbredte variant, østgrønlandsk (tunumiit oraasiat) og Thule-sprog (inuktun). En del af befolkningen taler også dansk. 

Valuta

I Grønland anvender man danske kroner.

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Grønland afhænger af, hvilken del af Grønland du befinder dig i, da landet strækker sig over flere tidszoner. Her er en oversigt:

  1. Vestgrønland (fx Nuuk):

    • 3 timers forskel.
  2. Østgrønland (fx Tasiilaq):

    • 2 timers forskel om vinteren (Danmark er 2 timer foran).
    • 1 times forskel om sommeren.
  3. Nordvestgrønland (fx Thule Air Base):

    • 5 timers forskel om vinteren (Danmark er 5 timer foran).
    • 4 timers forskel om sommeren.
Drikkepenge

De fleste priser på Grønland er inklusiv drikkepenge. 

Prisniveau

Prisniveauet i Grønland svarer nogenlunde til det danske. 

Ferie med Formål