fbpx

Masai Mara National Reserve

Masai Mara National Reserve

Masai Mara National Reserve er nok den mest kendte nationalpark i Kenya, dels på grund af det enestående dyreliv og chancerne for at se dyrene i deres naturlige omgivelser, og dels på grund af navnet, der dækker over den farverige stamme, masaierne. Den næsten ikoniske lokalbefolkning, masaierne, er en halvnomadisk krigerstamme, der er kendt for deres farvestrålende beklædning og udsmykning, og ikke mindst deres hoppende krigere.

På trods af den krigeriske afstamning, er masaierne et meget venligt og gæstfrit folkefærd. På vores rejse til Masai Mare, oplever du ikke blot savannen. Du oplever også du en traditionel landsby sammen med masaistammen og deltager i deres daglige aktiviteter. Du hører dem fortælle om deres liv og traditioner, og du deltager også i forberedelserne til madlavningen. Ved bålets skær udveksles historier og anekdoter.

Læs mere nedenfor.

Masai Mara National Reserve

Safari i Masai Mara

Vi skal på et game-drive i i den nok flotteste safaripark i Kenya på jagt efter The Big Five – næsehornet, løven, leoparden, elefanten og bøflen. Udtrykket stammer helt tilbage fra 1800-tallet, hvor man gik på storvildtjagt til fods. Jagerne vurderede, at disse fem dyr var dem der var sværest og farligst at nedlægge. Så selv om begrebet stammer fra en svunden tid, så er der ikke ændret ved at det stadig er en bedrift og kræver en del held at spotte disse fem dyr.

Masai Mara er en del af det fantastiske økosystem Masai Mara National Reserve – Serengeti National Park (Tanzania), hvor verdens mest spektakulære dyrevandring – The Great Migration – finder sted. Millioner af gnuer, zebraer og gazeller vandrer hvert år mellem de 2 parker i jagten efter vand og græs. Under vandringerne kan dyrene flytte sig mere end 50 km i døgnet, og man ser dem ofte i lange kolonner. Zebraerne er ofte de forreste, da de spiser det længste græs, og så tager gnuerne det kortere, og til sidst gazellerne der spiser det korteste. Men det mest spektakulære syn er nok, når dyrene krydser floderne, bl.a. Mara River i Kenya, hvor nogle af verdens største krokodiller venter.

Masai Mara er især kendt for sin bestand af store katte: Løver, geparder og leoparder. Faktisk er området det sted i Afrika med flest løver. Dyrelivet i Masai Mara er exceptionelt – både i antal og variation. Sletterne myldrer med gnuer, zebraer, giraffer, impalaer og gazeller, som tiltrækker leoparder, geparder og store flokke af løver. Elefanter, bøfler, sjakaler, hyæner og selv det sjældne sorte næsehorn bebor sletterne, mens flodheste og krokodiller holder til i floderne. Fuglene kommer i alle størrelser og farver, lige fra kolibrier og oksehakkere til strudse og mægtige ørne og gribbe. Her er virkelig mulighed for at komme tæt på dyrene i deres naturlige miljø.

På vores rejser til Kenya og Masai Mare, sørger vi for, at du får mest muligt tid på savannen. Derfor har vi en picnic kurv med, så du kan indtage frokosten et sted langs Mara River, og nyde udsigten til flodhestene, der slapper af i vandoverfladen. Mara River er i øvrigt hjemsted for de største nilkrokodiller i Afrika. Krokodillen kan blive mere end 100 år gammel, og dette spændende dyr er et helt suverænt rovdyr. Dens store gab består af 64-68 spidse tænder, og når den bider sammen omkring f.eks. en gnu sker det med så voldsom en kraft, at gnuen ikke har mulighed for at undslippe. Krokodillen afliver derefter sit bytte ved at trække det ned under vandet indtil det drukner. Så drejer den sig rundt og rundt i vandet for at rive kødlunser af byttet.