Fuerteventura – Sportseventyr for alle
Aktiv ferie på Fuerteventura
Drømmer du om en ferie med fart over feltet, sved på panden og masser af frisk luft? Så er aktiv ferie på Fuerteventura det oplagte valg. Øen er en af De Kanariske Øers mest rå og autentiske perler – med åbne landskaber, konstant solskin og et klima, der gør det muligt at være aktiv året rundt. Fuerteventura er kendt for sine vidtstrakte strande og det turkisblå Atlanterhav – men det er også en sand legeplads for sportsglade rejsende. Her finder du topfaciliteter til både begyndere og elitesportsfolk, uanset om du kommer for at træne målrettet eller bare nyde bevægelse i smukke omgivelser.
Find det bedste rejsetidspunkt til Fuerteventura og læs alt praktisk information inden din rejse.
Vidste du at Fuerteventura er den ældste af de kaniriske øer? Øen opstod efter et vulkanudbrud for knap 20 millioner år siden.
Fra pris:/ pr. pers9.899 DKK
Læs mereTræn, oplev og udforsk – aktiv ferie på Fuerteventura året rundt
Langs kysten er forholdene ideelle til windsurfing, kitesurfing og surfing. Øens konstante passatvinde gør Fuerteventura til et sandt paradis for vandsportsentusiaster, og flere steder tilbyder både udlejning og undervisning. Under overfladen venter et nyt eventyr – snorkling og dykning giver dig mulighed for at udforske farverige fisk og spændende lavaklipper i det klare, varme vand. Det er en oplevelse, der både er afslappende og eventyrlig.
Er du til sport på land, byder øen på vandreture i vulkanske landskaber, trail running i åbne vidder og mountainbike-ruter, der snor sig gennem tørre kløfter og langs kyststrækninger med udsigt til Atlanterhavet. Fuerteventura er også oplagt til racercykling, med lange, åbne veje, begrænset trafik og fantastiske stigninger, der udfordrer både kondition og benmuskler. Du kan leje cykeludstyr lokalt eller tage din egen med – og mange steder findes der cykelværksteder og støttefaciliteter.
For dig der elsker variation, er der mulighed for at kombinere forskellige sportsgrene i løbet af ferien. Prøv fx en kombination af svømning, løb og cykling, perfekt for dig der træner op til triatlon eller blot nyder allround træning i perfekte omgivelser.
Øen byder også på moderne faciliteter som tennisbaner, padelbaner, golfbaner, fitnesscentre og svømmepools med olympiske mål. Mange steder tilbydes der daglige træningspas med instruktører inden for fx crossfit, yoga og funktionel træning.
Rejser du med familien, er der også aktiviteter for børn og unge – fra boldspil og minigolf til børnevenlig svømning og fælles træning. En aktiv ferie på Fuerteventura handler ikke kun om sport – men også om velvære. Efter en dag med fysisk aktivitet kan du slappe af med en yogatime ved havet, en wellnessbehandling eller blot nyde solnedgangen over det åbne hav.
Med sit tørre, solrige klima, sportsvenlige landskaber og store udbud af aktiviteter er aktiv ferie på Fuerteventura noget, du hurtigt får lyst til at gentage. Uanset om du rejser alene, som par, med venner eller familie, er en aktiv ferie på Fuerteventura en oplevelse for både krop og sjæl – fyldt med energi, natur og ægte feriefølelse.
Læs mere om Fuerteventura og vores rejser dertil her.
Dette må du ikke gå glip af på en rejse til Fuerteventura

Corralejo

Surfing i El Cotillo & La Pared

Isla de Lobos

Bestig vulkanen ved Corralejo

Cykling

Puerto del Rosario

Fuerteventuras køkken

