Sanctuary Hotel Luang Prabang ligger 200 meter fra Dara-markedet og kun 20 minutter fra Luang Prabang lufthavn. På hotellet tilbydes der gratis trådløs internetadgang. Hotellet tilbyder desuden massage.
I hotellets restaurant kan du nyde lokale såvel som internationale retter samt morgenmad i buffetstil.
Superior værelse Under opholdet får du et 24 m² stort superior-værelse til rådighed. Værelset er udstyret med dobbeltseng eller to enkelt senge. Kaffe/te faciliteter. Aircondition. Minibar. Safetybox. Elkedel. TV med satellitkanaler. Telefon. Privat badeværelse med toilet, bruser og gratis toiletartikler.
Nong Kiau Riverside er en lille landsby ved broen hvor Rute 1 mod Sam Neua og Vietnam krydser Ou floden. Nong Kiau er omringet af den smukkeste natur du finder i det nordlige Laos.
Byen strækker sig over 300 meter langs floden, og er omringet af både skov og bjerge. På hotellets restaurant, kan du nyde retter fra både Thailand, Laos og vestlige lande.
Bungalow
Under opholdet får du en 40 m² stor bungalow til rådighed. Hver bungalow er udstyret med dobbeltsenge eller enkeltsenge samt badeværelse med toilet og bruser. Aircondition. Udsigt til floden og bjergene.
Under dagene ved 'The Gibbon Experience' overnatter man i træhuse, som befinder sig i en højde af 30-40 meter over havet. Det er verdens højeste træhuse.
De åbne træhuse er udstyret med en seng (madras) og dertilhørende dyne, pude, lagner og håndklæder. Træhusene deles med øvrige rejsende i din gruppe. Hver seng har sit eget myggenet. I visse tilfælde, deler man myggenet med sin partner. Rejser man alene, kan man komme ud for at dele myggenet med en fra gruppen. I træhuset er det almindelig regn bruser.
Når vi søger væk fra storbyerne og kommer ud på landet, overnatter vi i de klassiske 'Homestays'. Et 'Homestay' er et gæsteværelse, som vores lokale værtsfamilier stiller til rådighed til os. Her overnatter vi på lokale vilkår, og værelset er ofte samme standard som hos de lokale.
Lokale homestay består af en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Badeværelse med toilet og bruser. (Toilet kan være anderledes end vi er vant til i Danmark)
Bor man på et lokalt homestay, kan man forvente, at varmt vand og elektricitet er begrænset. Ligeledes er det ikke sikkert, at wifi er tilgængeligt.
Bemærk: Billederne er vejledende og taget fra nogle af vores homestays på forskellige destinationer. Billederne er til for at give dig et indtryk af den gennemsnitlige standard på et homestay.
Phou Lu Bungalow III er en eco-lodge, der ligger i fantastiske grønne omgivelser i Luang Namtha - byen med 17 forskellige minoritetsgrupper og den smukkeste natur til trekking.
Hotellet er udstyret med små hyggelige bungalows, der alle har terrasse/veranda, hvorfor du har en fin udsigt til den omkringliggende natur.
Dobbeltværelse Under opholdet får du et dobbeltværelse til rådighed. Værelset rummer en dobbeltseng eller to enkelt senge. Sengene er forholdsvis lave i højden, da værelsestilen samt interior, er inspireret af etniske minoritetsgrupper. Værelset er udstyret med ventilator. Spisebord og stole. Pejs. Gratis wifi. Privat badeværelse med toilet og bruser.
Med gibbonaberne som naboer: Laos & The Gibbon Experience
Kom på en spændende rundrejse i Asiens glemte land, Laos. Her bliver dyrevelfærd og støtte til lokalbefolkningen afsluttet med adventure i selskab med The Gibbon Experience.
Velkommen til Laos. På denne rejse starter vi stille og roligt ud, i den nordlige del af landet, med en dejlig sejltur på Mekong-floden. Her sejler vi forbi flere landsbyer og oplever de lokale fiskere kaste deres net. Dagen efter byder på kulturelle oplevelser, når vi viser dig Luang Prabangs højdepunkter. Efter en dejlig sejltur og lidt sightseeing i Luang Prabang, bevæger vi os ud i naturen, og besøger det smukke vandfald Kuang Si, hvorefter vi spenderer en halv dag hos Free the Bears projektet. Vi bliver i det nordlige Laos, og sætter kurs mod endnu en flod. Denne gang Nam Ou floden. Her besøger vi flere forskellige landsbyer, hvor vi får et indblik i kulturet og det lokale håndværk der produceres her. Spændende bliver det, når vi fortsætter mod vest, og overnatter i et lokalt homestay, på samme vilkår som de lokale. Her venter en jungle safari, hvor vi lærer lidt om naturen og dyrelivet. Afslutningsvis får vi adrenalinen op, når vi besøger The Gibbon Experience. Her vil vi de næste 2 dage overnatte i verdens højeste træ-huse. Det er nemlig i denne højde, at gibbonaberne bor.
En rejse til fordel for alle
På denne rejse kombinerer vi en aktiv ferie med dyrevelfærd og støtte til lokalbefolkningen. Du bliver inviteret indenfor i lokale landsbyer, der ligger godt gemt væk fra storbyen og hovedsageligt lever af af at producere lokale håndværk, herunder silke og vævning. Vi besøger også en af de etniske grupper, der holder til i Laos, nemlig Khmu Kuean samt projektet ‘Free the Bears.’ ‘Free the Bears’ er et non-profit organisation, der holder til i Luang Prabang. Her får du et indblik i, hvordan de tager sig af mere end 100 bjørne, de har reddet fra de såkaldte galde-farme i Kina. Farme, som sælger dele af bjørne samt bjørnenes organer på de sorte markeder. På centeret ser du, hvordan man sørger for, at de er sunde og raske og har et godt liv i skovens redningscenter. Hertil kommer du til at hjælpe med at klargøre og gemme maden – og efterfølgende se bjørnene finde og spise den. Under dit besøg vil du også få fornemmelsen af, hvad dit besøg har gjort for redningscenteret, og dermed hvordan du har bidraget til, at bjørnene får et bedre liv. For at vedligeholde vores interesser, og få strukket benene lidt undervejs, har Ferie med Formål – under nogle af dagene – valgt at bytte transportmidlet ud med en frisk vandretur i naturen. Alle besøg i lokale landsbyer og rescue centre er inkluderet i rejsens pris og beløbet går ubeskåret til dem. På den måde er du med til at støtte lokalbefolkningen og dyrene ved hjælp af dit besøg.
Modtag et tilbud på rejsen
Vores rejser er skræddersyede eksempler og kan bookes som de er, eller formes præcis som du ønsker. Vores priser er fra-priser og tager udgangspunkt i lavsæsonen for 4 rejsende. Udfyld formularen nedenfor og lad os sammen skabe din drømmerejse.
Inkl. fly
17 dage
2 personer
Sværhedsgrad: Medium
Sværhedsgrad: Medium (T3)
Denne rejse inkluderer både zip-lining og trekking når vi besøger Gibbon Experience. Trekking foregår i skovterræn og kan være glat og vådt i tilfælde af regn. På grund af terrænet, afgår denne rejse ikke i regnsæsonen: (Juni – September.). Vi anbefaler, at du har prøvet zip-lining tidligere, men det er ikke et krav. Overnatning sker i træhuse, (30-40 meter over jorden). En fed oplevelse, for dig der elsker adventure.
Ved Kuang Si vandfaldet, der er i flere etager, kan du tage fantastiske billeder.
Et besøg hos Free The Bears
Vi bruger en halv dag hos Free the Bears hvor du er med til at passe på bjørnene og udføre dagens gerninger.
At støtte de lokale landsbyer
Under rejsen besøger vi flere lokale landsbyer, hvor du får et indblik i deres kultur.
At opleve livet på Nam Ou floden
Vi besøger flere landsbyer ved Nam Ou floden. Her får du et indblik i det lokale, traditionelle håndværk, der bliver udført.
At komme i øjenhøjde med gibbonaberne
Vi bevæger os fra træ-hus til træ-hus via zip-line. I disse højder holder gibbonaberne til – og det er samtidig her vi overnatter.
Dagsprogram
Dag 01 - Afrejse fra Danmark
Vi rejser fra Danmark. Undervejs vil der være en mellemlanding.
Vi ankommer til Laos i morgen.
Rigtig god tur!
Dag 02 - Velkommen til Luang Prabang, Laos
Wat Xieng Thong, Luang Prabang
Når du er ankommet og har fået din bagage, står vores lokale repræsentant klar til at tage imod dig. Fra lufthavnen bliver du kørt til dit hotel, Sanctuary Hotel Luang Prabang.
Ud på eftermiddag starter vi turens eventyr med en dejlig bådtur på Mekong-floden. Vi sejler i et stille og roligt tempo op langs floden, så du har god tid til at opleve verdensarvbyen, Luang Prabang, mens vi sejler. Under bådturen kommer vi også forbi flere landsbyer, og er du heldig, vil du også opleve de lokale fiskere kaste deres net.
Efter bådturen tager vi ind og besøger Luang Prabang-markedet, hvor vi spenderer den næste times tid rundt omkring ved de lokale markedsboder. Her kan du tekstiler, tæpper, kurve, keramik, tøj, håndlavet papir og meget mere.
Herefter kører vi tilbage til hotellet.
Dag 03 - Luang Prabangs højdepunkter
I dag besøger vi nogle af de gamle og kulturbærende royale bygninger. Vi besøger Wat Xieng Thong – ét af de største og mest dekorative templer i Laos – samt Wat Mai, som har en helt fantastisk smuk, forgyldt facade.
Herefter fortsætter vi mod det ældste royale palads, som er en stor bygning i centrum af byen, der indtil 1946 var hjertet af Lang Xang-kongeriget. I dag er det et nationalt museum, der huser sjældne, kulturelle og religiøse artefakter.
Efter besøget på nationalmuseet, går vi 328 trappetrin op til toppen af Mount Phousi, hvor vi får en fantastisk panoramaudsigt udover byen.
Til sidst besøger vi centeret Traditional Art & Ethnology Centre, som opbevarer og formidler information om landets mange etnisk minoriteter.
Dag 04 - Kuang Si vandfaldet & bjørnene
Kuang si Waterfall
I dag bevæger vi os mod vandfaldet Kuang Si.
Vandfaldet er ekstremt smukt: Det fantastiske grønblå vand falder ikke bare lige ned, men falder i ”etager” hele vejen ned. Det er derfor et oplagt sted at tage nogle smukke feriebilleder, og er sæsonen og vandstanden til det, kan du også bade i vandfaldet.
Spørg vores lokale repræsentant i løbet af dag 03, om du skal tage badetøjet med – han/hun vil vide, om vandstanden vil være høj nok til en badetur.
Efter vi har besøgt vandfaldet, vandrer vi videre til et redningscenteret Free the Bears, som tager sig af bjørne, der tidligere har været udsat for mishandling.
Her får du et indblik i, hvordan de tager sig af mere end 100 bjørne, de har reddet fra de såkaldte galde-farme i Kina, som sælger dele af bjørne samt bjørnenes organer på det sorte marked. På centeret ser du, hvordan man sørger for, at de er sunde og raske og har et godt liv i skovens redningscenter. Hertil kommer du til at hjælpe med at klargøre og gemme maden – og se bjørnene finde og spise den.
Under dit besøg vil du også få fornemmelsen af, hvad dit besøg har gjort for redningscenteret, og dermed hvordan du har bidraget til, at bjørnene får et godt liv. Under besøget vil du ikke få mulighed for at røre eller holde dem. Bjørnene går selv rundt, og bør ikke komme i kontakt med mennesker.
Dag 05 - Nong Khiaw
Nong Khiaw floden
I dag kører vi mod Nong Khiaw. På turen dertil kommer du gennem de smukkeste landskaber, det nordlige Laos har at byde på. Vi gør også nogle stop ved nogle spændende sites på vejen. Blandt andet besøger vi byerne Whisky Village og Ban Sang Hai samt grotten Pak Ou Cave, inden vi ankommer til Ban Na Nyang, hvor de lokale er kendt for deres traditionelle måde at væve bomuld på.
Næsten alle hjem i landsbyen har deres egen væv, hvorpå de flittigt væver tørklæder, duge og andet pynt. Vævekunsten er blevet nedarvet fra generationer til generationer de seneste 300 år i Ban Na Nyang. De lokale i Ban Na Nyang tilhører den etniske minoritetsgruppe Tai Lue (LU), som migrerede ra Yunnan provincen og kom til området i 1700-tallet. I Yunnan er Tai Lue officielt en del af den etniske minoritetsgruppe Dai.
Dag 06 - Nam Ou floden
Efter morgenmaden hopper vi ombord på en båd, som tager os med på en tur langs Nam Ou-floden, som bugter sig ud gennem det nordlige Laos’ smukkeste landskab. I løbet af turen gør vi stop og besøger nogle hyggelige, lokale landsbyer, hvor ingen biler har adgang. Floden er en vigtig resurse for landsbyerne – både ift. mad og transport. Første landsby, vi kommer til, er Ban Sopcham, som er kendt for deres håndlavede silke. Her får du et indblik i, hvordan de producerer silken – fra start til slut. Ligesom i Ban Na Nyang, så er håndværket omkring silkeproduktionen også noget, der er gået i arv fra generation til generation i Ban Sopcham.
Næste stop bliver Muang Ngoi, som er lidt mere turistet end de øvrige, fordi den ligger helt exceptionelt smukt mellem store kalkstensbjerge. Bådturen slutter med, at vi sejler retur til Nong Khiaw. Tillader vejret det, kan du prøve at fiske eller bade i floden.
Dag 07 - Mod Muang La
Efter morgenmaden kører vi til Muang La. Turen tager ca. 4 timer. Undervejs gør vi nogle stop, så vi kan strække benene. Resten af dagen er på egen hånd.
Dag 08 - Når kultur og natur går i ét
Vi starter dagen med en gang morgenmad, inden vores lokale repræsentant møder os. Repræsentanten vil holde en briefing om dagens eventyr i Muang La – Joe Cummings (forfatter af Lonely Planet) favoritsted.
Under dagen oplever vi Muang Las fantastiske natur, templer og naturlige varmer kilder.
Dag 09 - På eventyr mod Luang Namtha
Luang Namtha buget
Efter morgenmaden kører vi mod Luang Namtha-provinsen. Undervejs stopper vi ved lokale landsbyer, hvor vi afsætter tid til, at du kan tage nogle flotte billeder. Det meste af dagen går på landevejen. Når vi ankommer til Luang Namtha-distriktet, får du et lokalt gæsteværelse til rådighed.
Kørsel: Ca. 7 timer
Dag 10 - Jungle safari & Khmu landsbyen, Nam Ha
Khmu landsby set fra oven
Efter morgenmaden henter lokalguiden os. Vi kører med en lokal tuktuk på landevejen i ca. 30 minutter, før vi ankommer junglen, hvor vores trekking begynder. I løbet af jungletrekket lærer vi mere om både naturen og dyrelivet.
Herefter kører vi mod Khmu landsbyen, Nam Ha. Vi ankommer til Nam Ha ca. kl. 16:30 og får noget af en lokal velkomst. Her får vi lov til at prøve kræfter med at afskalle ris med hænder og fødder. Herefter bliver der vist en traditionel sværd dans og der vil efterfølgende være tid til at snakke med de lokale og lære mere om deres historie.
Dag 11 - Kao Rao Cave og Houayxay
Idag ca. 10:30 kører vi til Khmer landsbyen, Ban Nam Eng. Når vi ankommer, får vi endnu et lokalt gæsteværelse (homestay) til rådighed. Under dagen tager vi ud i junglen, hvor de lokale lærer os lidt om naturen – hvorfor nogle træarter er vigtige for både naturen og dyrelivet. Inden vi besøger Kao Rao grotterne med vores guide, vil guiden lære dig det traditionelle ‘Bird Calling’.
Dag 12 - Med Gibbonaberne som naboer
Gibbon Experience har verdens højeste træ-huse.
Efter morgenmaden bliver du hentet af guiden, som tager dig med til ”the Gibbon Experience”, som er en helt særlig og sjov jungleoplevelse, hvor du får mulighed for at se gibbonaber – og hvor du kommer til at opleve naturen og dyrene oppefra, da der i området er hytter oppe i træerne, som er forbundet med svævebaner. Hytterne i træerne giver ikke bare et smukt, nyt syn på junglen – de giver også bedre udsyn til gibbonaberne.
Vi bliver i Gibbon Experience-området i 2 dage, og det er først i morgen, du skal op i højderne. Dagen i dag kommer nemlig til at gå med at trekke til den hytte, vi skal sove i de 2 næste nætter.
Turen i dag starter med at vi kører i ca. 2,5 time for at komme til den landsby, vi skal starte vores trek fra. Efter ankomst til landsbyen trekker vi, indtil vi når den træhytte, du skal bo i de næste par dage (her ankommer vi ca. midt på eftermiddagen). Her får du tid til at slappe af, og du bliver sat ind i sikkerheden omkring svævebanerne. Om aftenen får du serveret aftensmad.
Bemærk: Under turen skal du vandre i junglen, i tærren, som naturen har skabt det. I tilfælde af regn, vil der være vådt og glat. Vi anbefaler ikke denne tur hvis du:
– Er bange for højder – Er dårligt gående – Har problemer med hjertet. – Har problemer med ryg
Turen bør ikke gennemgøres i regnsæsonen. (Apri – Okt)
Ønsker du ikke at deltage på The Gibbon Experience, kan Ferie med Formål sagtens finde andre alternativer i området. Ønsker du blot 2 uger i Laos, kan du eventuelt rejse hjem – eller videre – på dag 14.
Dag 13 - Stå op til gibbonabernes morgensang
Gibbonaber lever i Asiens regnskove
Vi tager tidligt afsted fra hytten omkring kl. 7 om morgenen for at få chancen for at høre gibbonaberne synge. Mens vi sidder og lytter, får vi serveret te og kaffe.
Kl. 8 spiser vi morgenmad, og efterfølgende er der valgfri ture ud til andre træhuse og svævebaneture. Omkring kl. 13 tager vi tilbage til dit træhus, hvor vi spiser frokost og slapper af, indtil der kl. 15 igen er valgfri ture. Vil du hellere gå en tur på egen hånd, må du også gerne det. Du får bragt aftensmaden ud til din træhytte kl. 17, og har så resten af aftenen til fri afbenyttelse.
Dag 14 - Tilbage til Huay Xay
Vi står igen tidligt op for at høre gibbonaberne synge og får te og kaffe. Efter morgenmaden kl. 8 skal du pakke, så du er klar til at trekke tilbage til landsbyen ved en 9-10-tiden. Her bliver du hentet og kørt til dit hotel i Huay Xay.
Dag 15 - Mod Luang Prabang
Mod Luang Prabang
Efter morgenmaden bliver du hentet og kørt til Luang Prabang (du bliver hentet kl. 7:30). Køreturen kommer til at tage hele dagen med korte stop ved spændende landsbyer undervejs. Ved ankomst checker du ind på dit hotel og har resten af aftenen på egen hånd.
Dag 16 - Hjemrejse
Idag bliver du hentet på dit hotel i Luang Prabang. Her bliver du kørt til lufthavnen til en fornuftig tid, der passer til din flyafgang.
Vi håber, at du har haft en uforglemmelig rejse til Laos.
Vi ønsker dig en god hjemrejse.
Dag 17 - Hjemkomst til Danmark
Velkommen hjem.
Vi håber, at du har haft en uforglemmelig ferie.
Tusind tak fordi du valgte Ferie med Formål.
Vi håber, at vi kan byde dig velkommen igen
Indkvarteringer
Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.
Sanctuary Hotel
★★★
Nong Kiau Riverside
★★★
The Gibbon Experience
Træhus
Lokalt homestay
Phou Iu Bungalow III
★★
Houayxai Riverside
★★
Vi anvender cookies på vores hjemmeside, for at give dig den mest relevante oplevelse, ved at huske dine præferencer og gentage besøg.Læs mereVed at klikke på "Accepter" accepterer du brugen af alle cookies.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.