Villa Chitdara er en familie eget perle placeret i hjertet af Luang Prabang. Hotellet blev bygget af Chitdara familien i 2007, hvorefter man i 2017 byggede 10 Superior værelser. Hotellet ligger tæt på mange af byens templer, på en stille gade, men kun 5 minutters gågang fra byens lokale marked.
Superior værelse På resortet får du en 30 m² stor hytte til rådighed. Hytten rummer en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Kabel TV. Mini bar. Aircondition. Fan. El kedel. Gratis WIFI. Telefon. Safetybox. Privat badeværelse med toilet og bad.
Nong Kiau Riverside er en lille landsby ved broen hvor Rute 1 mod Sam Neua og Vietnam krydser Ou floden. Nong Kiau er omringet af den smukkeste natur du finder i det nordlige Laos.
Byen strækker sig over 300 meter langs floden, og er omringet af både skov og bjerge. På hotellets restaurant, kan du nyde retter fra både Thailand, Laos og vestlige lande.
Bungalow
Under opholdet får du en 40 m² stor bungalow til rådighed. Hver bungalow er udstyret med dobbeltsenge eller enkeltsenge samt badeværelse med toilet og bruser. Aircondition. Udsigt til floden og bjergene.
Når vi søger væk fra storbyerne og kommer ud på landet, overnatter vi i de klassiske 'Homestays'. Et 'Homestay' er et gæsteværelse, som vores lokale værtsfamilier stiller til rådighed til os. Her overnatter vi på lokale vilkår, og værelset er ofte samme standard som hos de lokale.
Lokale homestay består af en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Badeværelse med toilet og bruser. (Toilet kan være anderledes end vi er vant til i Danmark)
Bor man på et lokalt homestay, kan man forvente, at varmt vand og elektricitet er begrænset. Ligeledes er det ikke sikkert, at wifi er tilgængeligt.
Bemærk: Billederne er vejledende og taget fra nogle af vores homestays på forskellige destinationer. Billederne er til for at give dig et indtryk af den gennemsnitlige standard på et homestay.
Lub d Cambodia finder du i Wat Bo-området i Siem Reap. Der er udendørs swimmingpool, og du kan spise i hotellets restaurant og nyde drinks i baren ved poolen. Der er gratis wi-fi overalt på stedet.
Hotellet ligger ganske centralt, og er et af favorithotellerne for backpackere, der skal udforske Cambodia. Det er 290 m til natmarkedet 'Siem Reap Art Center Night Market.' Den pulserende Pub Street og det gamle marked ligger 550 m fra Lub d Cambodia Siem Reap, og Angkor Wat ligger 7,8 km derfra.
På Lub d Cambodia får du et 20 kvm dobbeltværelse til rådighed. Værelset er udstyret med en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. På værelset har du TV, elkedel og mini køleskab. Kaffe/te faciliteter. Safetybox. Aircondition. Privat badeværelse med bruser og gratis toiletartikler. Gratis wifi. Balkon.
5 minutters gang fra Siem Reap-floden, ot tæt på den livlige pub-street, finder du Steung Siem Reap Hotel. Hotellet er indrettet i fransk kolonistil og har udendørs pool og fitnessrum.
I hotellets restaurant kan du nyde morgenmad i buffetstil hver morgen. Ønsker du en drink senere på dagen, kan du nyde denne i hotellets bar.
De elegante værelser på Steung Siemreap Hotel har franske vinduer, udsmykkede møbler og poleret trægulv. De har aircondition og tv med kabelkanaler. Der er eget badeværelse med badekar.
Superior dobbeltværelse
Under opholdet får du et 33 m² stort superior værelse til rådighed. Værelset er udstyret med to enkeltesenge eller en dobbeltseng. Værelset har aircondition, tv med satellitkanaler, køleskab og kaffe/te faciliteter. Safetybox. Privat badeværelse med toilet, bad, hårtørrer, badekåbe, tøfler og gratis toiletartikler.
Rejse til Laos og Cambodia: Livet uden for turismen
En rejse til Laos og Cambodia byder på oplevelser i to asiatiske lande, der begge er i rivende udvikling. Men uden for turismens mylder, gemmer sig små lokale landsbyer og skoler, der ikke får gavn af turismens indtægter – dem besøger vi.
Flere og flere ønsker at komme væk fra storbyernes stress og jag, og derud, hvor turismen ikke eksisterer. På denne rejse inviterer vi dig med ud på landet, så du får et indblik i den lokale hverdag, og hvordan indtægtskilderne ser ud, når de ikke er fra turismen. Vi besøger lokale landsbyer, hvor du både bidrager med at producere lokale produkter, hjælper til i kantinen i vores lokale skoleprojekt og møder de skolens elever. På denne rejse til Laos og Cambodia får du en oplevelse for livet, og du får et indtryk af, at du har gjort en enorm forskel for både dyrene og de lokale – og det har du!
På denne rejse besøger vi flere lokale landsbyer i både Laos og Cambodia, og får en autentisk 1:1 oplevelse, når vi inviteres med ud i markerne, og får lov til at prøve kræfter med landbruget. Landsbyerne vi besøger ligger gemt væk ude på landet, og er derfor ikke en del af turismens indtægter. Fattigdom er derfor udbredt, og her lever man af, at fremstille lokale håndværk – herunder sivkoste. Ferie med Formål har dannet samarbejde med landsbyerne, og inkluderet besøgene i rejsens pris. Besøget går ubeskåret til landsbyen. På den måde støtter vi dem økonomisk, samtidig med, at du får en ægte, autentisk oplevelse. Udover støtte til lokalbefolkningen i både Laos og Cambodia, besøger vi også vores samarbejdspartnere ‘Free the Bears’, der passer på knap 100 bjørne. Bjørne, der er reddet fra galdefarmene i Kina. Her får du en halv dag til at indgå i et frivilligt projekt, hvor du blandt andet hjælper med at forberede mad til bjørnene. Undervejs kombinerer vi nogle af dagene med lidt trekking. Resten af ferien står på fantastiske oplevelse i landenes bedste områder.
Modtag et tilbud på rejsen
Vores rejser er skræddersyede eksempler og kan bookes som de er, eller formes præcis som du ønsker. Vores priser er fra-priser og tager udgangspunkt i lavsæsonen for 4 rejsende. Udfyld formularen nedenfor og lad os sammen skabe din drømmerejse.
Inkl. fly
14 dage
4 personer
Sværhedsgrad: Moderat
Sværhedsgrad: Moderat (T2)
Denne rejse inkluderer trekking til Phnom Kulen vandfaldet. Trekking distance er ca. 10 kilometer i skovterræn. Terræn kan være vådt og glat i tilfælde af regn. Medbring gode sko samt tøj der kan tåle at blive beskidt.
Ved Kuang Si vandfaldet, der er i flere etager, kan du tage fantastiske billeder.
Et besøg hos bjørneorganisationen 'Free the Bears'
Vi bruger en halv dag hos Free the Bears hvor du er med til at passe på bjørnene og udføre dagens gerninger.
At støtte de lokale landsbyer
Under rejsen besøger vi flere lokale landsbyer, hvor du får et indblik i lokalbefolkningens kultur.
At støtte det lokale skoleprojekt i Chansor
Vi besøger Chansor Secondary School og hjælper blandt andet til i skolens kantine
Phnom Kulen vandfaldet
Vi vandrer til det skønne Phnom Kulen vandfald, hvor en forfriskende dukkert venter os.
Dagsprogram
Dag 01 - Afrejse fra Danmark
Vi rejser fra Danmark. Undervejs vil der være en mellemlanding.
Vi ankommer til Laos i morgen.
Rigtig god tur!
Dag 02 - Velkommen til Luang Prabang, Laos
Velkommen til Luang Prabang
Velkommen til denne charmerende og fredfyldte by, der ikke uden grund er at finde på UNESCO’s Verdensarvliste: Luang Prabang! Ved ankomst står din guide klar til at tage imod dig i lufthavnen og følge dig til dit hotel. En rejse til Laos og Cambodia er begyndt! God fornøjelse.
Dag 03 - Kuang Si vandfaldet og bjørnene
Kuang Si vandfaldet
I dag bevæger vi os mod vandfaldet Kuang Si. Vandfaldet er ekstremt smukt: Det fantastiske grønblå vand falder ikke bare lige ned, men falder i ”etager” hele vejen ned. Det er derfor et oplagt sted at tage nogle smukke feriebilleder, og er sæsonen og vandstanden til det, kan du også bade i vandfaldet. Spørg vores lokale repræsentant i løbet af dag 03, om du skal tage badetøjet med – han/hun vil vide, om vandstanden vil være høj nok til en badetur.Efter vi har besøgt vandfaldet, vandrer vi videre til et redningscenteret Free the Bears, som tager sig af bjørne, der tidligere har været udsat for mishandling.
Her får du et indblik i, hvordan de tager sig af mere end 100 bjørne, de har reddet fra de såkaldte galde-farme i Kina, som sælger dele af bjørne samt bjørnenes organer på det sorte marked. På centeret ser du, hvordan man sørger for, at de er sunde og raske og har et godt liv i skovens redningscenter. Hertil kommer du til at hjælpe med at klargøre og gemme maden – og se bjørnene finde og spise den.
Under dit besøg vil du også få fornemmelsen af, hvad dit besøg har gjort for redningscenteret, og dermed hvordan du har bidraget til, at bjørnene får et godt liv. Under besøget vil du ikke få mulighed for at røre eller holde dem. Bjørnene går selv rundt, og bør ikke komme i kontakt med mennesker.
Dag 04 - Livet på landet
På denne halvdagstur, bliver det tid til at smøge ærmerne op, komme ud på landet, og hjælpe til i rismarkerne. Her tager vi ud til ‘Living Land Farm’ der er et samfundsprojekt, opbygget af de nærliggende landsbyer. Her har man slået alles marker sammen, og dannet 1 stor mark, der dyrker økologiske ris, urter og grønsager. Det har man gjort for at skåne samfundet for brug af kemikalier og pesticider. Idag sælger de deres produkter til restauranter og hoteller, og støtter samtidig de nærliggende lokale samfund, med bedre uddannelse og oplæring af underprivilegerede børn.
Omringet af smuk natur og bjerge, og med mudder til knæene, bliver du en del af de lokale bønder, og hjælper med at høste og plante, samtidig med, at du lærer om processen.
På en lokal farm er der altid nok at tage fat på. Derfor er det ikke kun en stor hjælp, som de lokale er evigt taknemmelige for – det er også en enestående chance for, at få et glimt af livet på landet. Farmen er desuden hjem for en smed og et kurv-vævningsværksted. Her kan du også se, hvordan man presser sukkerrør og laver sukkervand, på traditionel vis. Du får selvfølgelig mulighed for at afprøve den lækre forfriskning, inden vi bevæger os hjemad.
Dag 05 - Nong Khiaw
Nong Khiaw
Efter morgenmad, kører vi til Nong Khiaw. Landsbyen ligger på breden af Ou floden, i den nord-centrale del af Laos. Her oplever du virkelig den smukke natur i det nordlige Laos, der med de enorme kalkstens bjerge skaber en enestående udsigt i baggrunden af landsbyen. Vi spiser frokost i byen hvorefter vi forsætter mod Pha Thok grotten. Aftenen står på ren afslapning i Nong Khiaw.
Dag 06 - Muang Ngoi & Ban Sobjam landsbyen
Nam Ou floden
Efter morgenmad, hopper vi ombord på en båd, der tager os til den lokale landsby, Ban Somjam. Ban Somjam er hjemmet til ca. 70 familier. Her får du tid til at opleve byen og bruge dagen sammen med de lokale. Har du lyst til en frisk dukkert, er Ou floden lige ved siden af byen.
Efter besøget i byen, sejler vi tilbage til Muang Ngoi.
Bemærk: Lao-folket går meget op i klædsel. Derfor bør kvinder have tøj eller sarong på ved floden.
Dag 07 - Pak Ou grotterne
Pak Ou grotterne
Vi spiser morgenmad i byen, og siger der-efter farvel til de lokale, inden vi igen hopper ombord på en båd, der sejler os et par timer ned langs Ou floden, mod Nong Khiaw. Her vandrer vi op til Phouphadaeng udsigtspunktet, hvor du har en fantastisk udsigt udover Nong Khiaw. Herefter sætter vi kurs mod Luang Prabang. Undervejs stopper vi ved ved en af de hellige grotter, Pak Ou grotterne eller Tham Ting grotterne. Hulerne er hjem for hundredvis af buddha statuer, som er blevet efterladt af besøgende, for at opnå en god og indbringende fremtid. Vi ankommer til Luang Prabang ved 16-17 tiden.
Dag 08 - Mod Cambodia
Idag bliver du hentet på dit hotel. Her kører guiden dig til lufthavnen, hvor du flyver til Siem Reap. Ved ankomst modtager du bagagen. Herefter møder vores nye engelsktalende lokalguide dig, og kører dig til hotellet.
Resten af dagen er på egen hånd.
Velkommen til Cambodia!
Dag 09 - Til fordel for de lokale
Vi får et indblik i det lokale landbrug
Idag forlader vi storbyen, og sætter kurs mod Tonle Sap floden. Her hopper vi ombord på en båd, der tager os til Kompong Phluk landsbyen. Noget der kendetegner landsbyen, og som man sent vil glemme, er den fascinerende pælehuse. Hver hus i landsbyen er bygget på pæle, der alle måler mellem 4-6 meter i højden. På den måde undgår de oversvømmelse i regnsæonen, når stierne bliver forvandlet til floder.
Her spiser vi frokost, og får et indblik i den lokale hverdag og deres traditionelle håndværk – herunder fremstilling af sivkoste.
Dag 10 - Med Khmer-folket som naboer
Kanpor
Vi starter dagen med en lille køretur til Samrong-landsbyen. Her hopper vi op på en vogn, der kører os gennem rismarker og landsbyer, til vi ankommer til det skjulte tempel, Banteay Ampil, der er overbevokset af jungle. På vej tilbage til landsbyen, stopper vi ved et buddhistisk tempel, hvor en munk velsigner os.
Efter frokost, hopper vi op på cyklerne, og kører til en lokal Khmer familie, der viser os, hvordan man laver sivkoste – du har du lyst, kan du også prøve. Herefter bliver vi vist rundt i byen, hvor der er mulighed til at deltage i forskellige lokale aktiviteter. Heriblandt fiskeri, landbrug og pleje af dyrene. Om aftenen, hjælper du med at ordne aftensmaden. Her får du et indblik i de forskellige ingredienser, og lærer samtidig, hvordan man laver en ægte, lokal middag.
Vi afrunder dagen med en fantastisk solnedgang over rismarkerne.
Dag 11 - Afsked & tempelbesøg
Om morgenen nyder vi en lækker morgenmad og tager afsked med værtsfamilien, inden vi får en traditionel velsignelse af en munk og begiver os afsted til Koh Ker Temple. Dette gamle tempel ligger dybt ude i skovens ro, og blev opført helt tilbage omkring år 1000. Efter vi har været på opdagelse ved Koh Ker, spiser vi en lækker picnic, inden vi tager videre til det smukke, hinduistiske ”Lotus Pond”-tempel, Beng Mealea, som blev bygget af kong Suryavarman II i det 11. århundrede. Herefter kører vi tilbage til Siem Reap og vores næste eventyr.
Dag 12 - Phnom Kulen Vandfaldet (10 km)
Phnom Kulen vandfaldet
Idag fortsætter vi vandringen mod det smukke Phnom Kulen vandfald. Vi begynder om morgenen efter morgen-maden, og går ca. 6 kilometer, til vi kommer til det hellige tempel, Preah Angthom, som spiller en stor rolle for de lokale i Cambodia. Inden vi kommer til vandfaldet, besøger vi områder med de 1000 lingaer. Frokost nyder vi ved vandfaldet sammen med lokal-befolkningen. Ta gerne et dyp i vandet inden vi bevæger os tilbage mod Siem Reap. På vejen til Siem Reap, gør vi selvfølgelig også et stop ved klippen Top cliff for at få en smuk udsigt udover hele området vi netop har vandret igennem.
Dag 13 - Hjemrejse
Tusind tak for denne gang
Efter morgenmad, bliver du kørt til lufthavnen, hvor rejsen går tilbage til Danmark. Du får en masse gode minder med hjem fra denne rejse. Men ikke nok med at du har haft en aktiv ferie fyldt med lokale og kulturelle oplevelser, som har beriget dig – dit besøg i de lokale landsbyer og dyrevelfærdsorganisationer har også været til god gavn for både de lokale og organisationernes dyr.
Vi ønsker dig en god hjemrejse.
Hjemrejse sker fra Phnom Penh, så vi undgår en lang kørsel til Siem Reap.
Dag 14 - Hjemkomst til Danmark
Velkommen hjem.
Vi håber, at du har haft en uforglemmelig ferie.
Tusind tak fordi du valgte Ferie med Formål.
Vi håber, at vi kan byde dig velkommen igen
Indkvarteringer
Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.
Villa Chitdara
★★
Nong Kiau Riverside
★★★
Homestay
Lub d' Cambodia
★★★
Steung Siem Reap
★★★★
Vi anvender cookies på vores hjemmeside, for at give dig den mest relevante oplevelse, ved at huske dine præferencer og gentage besøg.Læs mereVed at klikke på "Accepter" accepterer du brugen af alle cookies.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.