Efter morgenmaden kommer guiden og henter dig for at tage dig med ud på en sightseeingdag i Katmandu. Siden turister begyndte at komme til Nepal, har Katmandu været en yndet destination. Byen mixer på fascinerende vis hinduisme og buddhisme, og i dag skal vi rundt og se fire af de største attraktioner, området har at byde på: Boudhanath, Swyambhunath, Pashupatinath Temple og Kathmandu Durbar Square. Boudhanath er den største stupa i Kathmandu Valley og én af de smukkeste, kulturelle bygninger i Nepal. Stupaen er fra det 8. århundrede og ligger langs den gamle handelsrute til Tibet. I mange hundrede år var stupaen et fast stop på ruten for tibetanske købmænd, som både hvilede sig og bad her. Swayambunath, som også bliver kaldt for Monkey Temple, er den ældste stupa i Kathmandu Valley.
Swayambunath ligger på toppen af en bakke, hvorfra man har smuk udsigt til det meste af byen, og det siges, at det var fra dette sted, Katmandus herlighed strømmede, dengang byen blev til.
Pashupatinath Temple er et berømt, helligt hinduistisk tempelkompleks, der ligger tæt ved den hellige flod Bagmati. Komplekset er hovedsæde for Pashupatinath, som er herre over alle dyr og en inkarnation af hinduguden Shiva.Ved Kathmandu Durbar Square, som er det gamle, royale paladsområde, får vi set templer, slotsgårde og noget af den smukkeste Newararkitektur og -kunst, Katmandu har at byde på.
Efter dagens sightseeing gennemgår vi turens program.
Overnatning: Hotel