
Velkommen til Hoi An
I dag udforsker vi Hoi Ans antikke bydel, som er en gammel handelshavn, der bød kinesiske, hollandske, franske, japanske, portugisiske og arabiske købmænd velkommen fra det 16. til det 18. århundrede. Nu er Hoi An én af Vietnams mest charmerende byer og samtidig hjemsted for nogle af landets smukkeste gamle bygninger, som er inspireret af portugisisk, kinesisk og japansk kultur og arkitektur.
Vi starter vandreturen med havbrisen i håret, når vi går gennem charmerende gader, der er flankeret med honninggule bygninger. Vandreturen fører os til første punkt på dagens program: Chua Ong Pagoda, som er en kinesiskinspireret bygning fra 1653. Herefter fortsætter vi videre til det nærliggende Phuc Kien forsamlingshus og Jinshang-templet, som er dedikeret til havets gudinde.
Efter at have passeret det 200 år gamle Tan Ky-hus, tager vi en kort pause ved den japanske overdækkede bro, som er en af Hoi Ans mest ikoniske attraktioner. På Reaching Out Tea House – en virksomhed, der hjælper handicappede lokale – sætter vi os ned og nyder en foryngende kop te, inden vi får en velsmagende frokost ledsaget af en madlavningsdemonstration på en restaurant, der har specialiseret sig i traditionelle Hoi An-delikatesser.
Herefter hopper vi op i en cyclo (en cykel taxa), der tager os ud til den lille landsby Cam Thanh, som ligger lidt uden for Hoi An centrum. Her møder vi en lokal værtsfamilie, der fortæller lidt om livet i landsbyen. Herefter går vi ombord på en bambusbåd, der tager os med ud til en flot skov af vandkokosnødpalmer, hvorefter vi går ombord på en anden båd, der sejler os tilbage til Hoi An centrum.
Vi afslutter dagen med en cocktail på en tagterrasse, hvor en uimodståelig solnedgang venter os.
Hotel: EMM Hotel, Hoi An