fbpx
Forlænget familie weekend i Norges snelandsskab

Forlænget familie weekend i Norges snelandsskab

Tag familien med til Norge og nyd en sjov og spændende weekend i de sneklædte omgivelser.

Rejsens beskrivelse

Denne rejse er det perfekte valg, hvis du vil afholde en sjov og anderledes forlænget weekend i vores flotte naboland. Rejsen starter i Oslo, hvor Valdresekspressen kører os til Tyin. Her venter os et sneeventyr uden lige, når vi med en traditionel ‘Snowcoach’ kører fra Tyin til Eidsbugarden (Fundsbu). I Fondsbu bliver der tid til at udforske snelandsskabet på egen hånd, afprøve de sjove ‘snesko’ eller bare nyde landsskabet fra den varme fjellstue. Rejsen her er perfekt til familier med småbørn og barnlige sjæle.

Sæsonen er mellem 13. februar – 1 april 2021.

En rejse til fordel for dig

Har du lyst til at være aktiv på rejsen, har du på denne rejse mulighed for at låne snesko, langrendsski og vandrestave i Fondsbu. Det giver dig muligheden for at udforske Eidsbugarden på en sjov og traditionel måde, og kræver hverken at man er toptrænet eller har tidligere erfaring.

Få et tilbud på rejsen

Alle vores rejser er skræddersyede eksempler og inkluderer både fly, hoteller, nævnte måltider og daglige udflugter. Ønsker du at ændre rejsen, tilføje flere dage, opgradere hoteller eller måske skræddersy din helt egen rejse? Kontakt os og få et tilbud.

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

4 dage

2 pers.

Sværhedsgrad: Let

Sværhedsgrad: Let (T1)

Denne rejse er hovedsageligt på egen hånd hele vejen igennem. På de enkelte stop i Eidsbugarden (Fondsbu) er det muligt at låne snesko samt vandrestave, hvis du vil udforske området. Dette er en sjov måde at opleve området på, og egner sig til alle aldre.

Læs mere om vores sværhedsgrad gradering.

T1

Fra pris:3.997 DKK / pr. pers

Få et tilbud på rejsen

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr.
Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.

Følgende er inkluderet i rejsen

Du kan blandt andet se frem til… 

  • Flybillet tur/retur fra Danmark
  • Busbillet til Valdresekspressen fra/til Oslo
  • Wifi i Valdresekspressen
  • Indkvartering på nævnte fjellstuer og hoteller
  • Snowcoach og chauffør
  • Bagage transport
  • 3 x morgenmad (dag 2-4)
  • *2 x frokost (dag 2-3)
  • 2 x aftensmad (dag 2-3)
  • Sengetøj, håndklæder og rengøring

Frokost er madpakker som vi laver under morgenmaden. På visse fjellstuer er madpakken lavet til os. 

Følgende er ikke inkluderet i rejsen

  • Togbillet fra/til Oslo Lufthavn 
  • Guide (Turen er selv-guidet)
  • Alt som ikke står nævnt under ‘inkluderet’.

Et eventyr i sneen for hele familien

Rejsen her er idéel for både små, store og barnlige sjæle.

En sjov køretur i en Snowcoach

Vi kører i en Snowcoach når vi skal fra og til Tyin. Snowcoach betyder ‘beltebil’ på norsk, og er et speciallavet transportmiddel, der er lavet til at kunne køre i sne.

Den friske bjergluft

Se frem til et spændende ophold i det bjergerige Jotunheimen væk fra civilisationen. 

Tid på egen hånd

Når vi ankommer til Eidsbugarden, har du tid på egen hånd til at udforske området eller blive inde i varmen og nyde udsigten til det snedækkede landskab.

At prøve de sjove 'snesko'

Snesko er en sko der er designet til at holde os oppe på sneoverfladen, så vi ikke træder igennem sneen. Du kan låne dem på Fondsbu fjellstue.

Dagsprogram

Dag 01 - Afrejse fra Danmark

Vi rejser fra Danmark med bedst mulig flyløsning til dine valgte datoer.Vi rejser fra Danmark og ankommer til Oslo efter knap 1 time og 20 minutters flyvetur.

Når vi ankommer til Oslo, modtager vi vores bagage og tager efterfølgende med toget til Oslo Central Station. Togturen tager ca. 20 minutter. Herfra går vi til hotellet (2-3 minutters gang) hvor vi skal overnatte. 

Overnatning sker på Thon Hotel Opera eller Thon Hotel Astoria. 

Dag 02 - Mod Tyin i bus og videre til Eidbugarden med Snowcoach
snowcoach

Snowcoach

Klokken 08:35 går Valdresekspressen mod Tyin fra Oslo Central Station. Her kører vi gennem det flotte Norske landskab til vi ankommer til Tyin kl. 13:30. Når vi ankommer til Tyin, har vi en times tid til at strække benene og nyde snelandsskabet, inden vi går ombord på en Snowcoach, og kører mod Eidsbugarden. Vi forlader Tyin kl. 14:15 og ankommer til Eidsbugarden (Fondsbu) kl. 15:00. Resten af dagen er på egen hånd. Lån noget skiudstyr fra Fondsbu fjellstuen og udforsk området på langrendsski eller de sjove ‘snesko’ som er lavet på en sådan måde, at den holder dig oppe på sneoverfladen, uden at du træder igennem sneen. 

Vi overnatter på Fondsbu DNT.

Dag 03 - Udforsk Fondsbu og retur til Oslo via Tyin
Langrendsski

Langrendsski

Idag har du hele formiddagen og det meste af eftermiddagen til at udforske Eidsbugarden. Lån et par snesko hos Fondsbu DNT og tilbring dagen i det sneklædte paradis.

Klokken 16:15 kører vi retur til Tyin i vores Snowcoach. Vi ankommer til Tyin kl. 17:00, og bliver hentet af Valdresekspressen kl. 17:30. Vi ankommer til Oslo kl. 22:10 og overnatter endnu engang på Thon Hotel Astoria eller Thon Hotel Opera.

Ønsker du at tilbringe en hel dag i Fondsbu, er du velkommen til at meddele Ferie med Formål ved bestilling. Vi kan sagtens forlænge ferien.

Dag 04 - Hjemrejse
oslo

Opera huset i Oslo

Idag har du tid på egen hånd i Oslo, inden du skal med toget retur til Oslo Lufthavn. Togturen tager ca. 20 minutter. Vi anbefaler, at du tager toget i god tid, så du minimum er i lufthavnen 2 timer inden afgang. Vi håber, at du har haft en god tur. 

Indkvarteringer

Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.

Forlænget familie weekend i Norges snelandsskab

Fjellstuer

Thom Hotel Opera/Astoria

Thon Hotel Astoria / Opera

★★★★