fbpx

Krüger National Park

Krüger National Park

På flere af vores rejser til Sydafrika med dansk rejseleder, besøger vi Krüger National Park, der har et areal på næsten 20.000 km². Krüger Nationalpark blev etableret i 1926 og åbnede portene for de første 3 gæster i 1927. I dag kan parken prale af at have en af verdens største koncentrationer af dyrearter – mere end 140 forskellige pattedyrsarter, mere end 100 forskellige krybdyrsarter og mere end 500 fuglearter. Landskabet i parken er meget varieret, og der er mange permanente floder og vandhuller, hvilket er årsagen til at mange af arterne har deres tætteste bestande her – 90.000 impalaer; 27.000 bøfler; 18.000 zebraer; 12.000 elefanter; 9.000 næsehorn; 5.000 giraffer; 3.000 flodheste; 1.600 løver og 1000 leoparder. Et game drive i Krüger National Park kan man også kalde for The Big Five safari da der er god chance for at opleve Afrikas fem farligste, nemlig; næsehornet, løven, leoparden, elefanten og bøflen.

Udtrykket stammer helt tilbage fra 1800-tallet, hvor man gik på storvildtjagt til fods. Jagerne vurderede, at disse fem dyr var dem der var sværest og farligst at nedlægge. Så selv om begrebet stammer fra en svunden tid, så er der ikke ændret ved at det stadig er en bedrift og kræver en del held at spotte disse fem dyr.

Hos Ferie med Formål stræber vi efter at skabe et bedre dyrevelfærd i turismen. Derfor har vi bevidst valgt safarirejser som rejseform, så man kan opleve dyrene i deres naturlige habitat. Sydafrika tilbyder flere forskellige safari parker, som man bør opleve hvis man er på ferie i Sydafrika

Krüger National Park