Rejser til Bali og Indonesien

Rejs med hjertet: Natur, dyreliv og lokalsamfund hånd i hånd.

 

Hvorfor tage på rundrejse i Indonesien?

Indonesien er et land fyldt med liv og variation. Med over 17.000 øer, et væld af kulturer og en natur, der spænder fra tropiske regnskove til hvide sandstrande, er Indonesien et eventyr for alle sanser. En rundrejse i Indonesien giver dig mulighed for at opleve både naturens storhed og de lokale samfunds varme og gæstfrihed. Her kan du trekke op ad vulkaner, cykle gennem rismarker og møde lokalbefolkningen i deres daglige liv. Dyrelivet er en af Indonesiens store skatte – oplev orangutanger i frihed, farverige fugle og majestætiske havskildpadder. Samtidig lever de lokale tæt på naturen og bevarer gamle traditioner, der giver et indblik i et liv i harmoni med omgivelserne. På en rejse gennem Indonesien finder du ikke kun fantastiske landskaber og eventyr – du opdager også et land, hvor respekt for naturen og mennesker er dybt forankret i kulturen.

Find det bedste rejsetidspunkt til Indonesien og meget mere. Siden åbner i et nyt vindue.

Indonesien har 127 aktive vulkaner, og huser blandt andet verdens største vulkanssø, Lake Toba, som du kan finde i den nordlige del af Sumatra.

Maj – oktober. 

Rundrejse

Det bedste af Sumatra

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

11 dage

Antal personer

2 personer

mulighed for trekkingmulighed for at tage på safariTil fordel for dyrenemulighed for cyklingDette er en budget rejse

Fra pris:/ pr. pers14.397 DKK

Læs mere
Rundrejse

Orangutanger, lokalsamfund & Gili øerne

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

16 dage

Antal personer

4 personer

mulighed for trekkingTil fordel for dyrenemulighed for at tage på safari

Fra pris:/ pr. pers18.997 DKK

Læs mere

Fra pris:/ pr. pers13.997 DKK

Læs mere
Rundrejse inkl. badeferie

Bali og Javas frodige natur inkl. badeferie i Sanur

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

16 dage

Antal personer

2 personer

mulighed for trekkingmulighed for cyklingmulighed for at tage på safari

Fra pris:/ pr. pers17.997 DKK

Læs mere
Rundrejse

Bali: Delfiner, koraller og Mount Batur

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

12 dage

Antal personer

Ubegrænset

mulighed for trekkingmulighed for cyklingmulighed for at tage på safari

Fra pris:/ pr. pers12.997 DKK

Læs mere
Rundrejse

Rejse til Bali: Øens højdepunkter

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

14 dage

Antal personer

2 personer

mulighed for trekkingTil fordel for dyrene

Fra pris:/ pr. pers16.399 DKK

Læs mere

Indonesien - Oplev landets perler på en rundrejse

En rundrejse Indonesien er meget mere end flotte strande og smukke solnedgange. Her er plads til at mærke livet helt tæt på – i naturen, i mødet med lokalsamfund og i den ro, som opstår, når man tager sig tid til sig selv. På disse rejser går eventyr og ansvar hånd i hånd. Vi kombinerer aktive oplevelser som trekking i grønne bjerglandskaber, cykelture gennem rismarker og små landsbyer, yoga under åben himmel og meditation i fredelige omgivelser.

På en rundrejse Indonesien handler det ikke kun om at bevæge sig gennem landskaberne, men om at blive en del af dem. Du vil møde mennesker, der lever tæt på naturen og inviterer ind i deres hverdag med en varme og gæstfrihed, som ikke kan sættes på formel. Besøgene i lokalsamfundene foregår med respekt, nysgerrighed og åbenhed – altid på de lokales præmisser.

Dyrelivet i Indonesien er rigt og fascinerende. På disse rejser oplever vi dyrene i deres naturlige omgivelser – aldrig bag tremmer eller i fangenskab. Orangutanger i de vilde skove, farverige fuglearter i sumpskove, skildpadder der lægger æg på øde strande – alle møder foregår med respekt for naturen og med fokus på at bevare de unikke arter for fremtiden.

Vi kalder rejseformen “til fordel for alle”, fordi vi tror på, at en rejse kan være god for både den rejsende, for dyrene og for de lokalsamfund, vi besøger. Når du deltager i en rundrejse Indonesien med dette fokus, bidrager du ikke kun med din tilstedeværelse – du er med til at støtte små lokale initiativer, bæredygtige projekter og en mere ansvarlig måde at rejse på.

Hver dag på rejsen bringer en ny mulighed for at opleve noget ægte. En tidlig morgenvandring gennem tågeindhyllede dale. En cykeltur langs stille floder. En frokost i skyggen af bananpalmer, hvor maden er lavet af friske, lokale råvarer. En yoga-session ved solopgang, hvor lyset langsomt breder sig over rismarkerne. Alt er tilrettelagt med tanke på balance – mellem aktivitet og ro, mellem natur og kultur, mellem dig og verden omkring dig.

Det bør du opleve på en rejse til Bali og Indonesien

Sumatras orangutanger

Sumatras orangutanger

Tag med på en guidet tur i regnskoven og oplev disse fascinerende og truede dyr i deres naturlige habitat.

Depositphotos 151776442 L

Yoga

Bali og Indonesien er et sandt paradis for Yoga elskere. Tag på retreats eller uddan dig som Yogainstruktør på vores 200-timers uddannelse i Ubud.

Tanah-Lot-Temple

Tanah Lot templet

Et af Balis mest ikoniske templer, beliggende dramatisk på en klippe i havet.

Bali og Javas frodige natur inkl. badeferie i Sanur

Borobudur-templet

Et af verdens største buddhistiske templer, smukt beliggende på Java – magisk ved solopgang.

Depositphotos 396694910 L

Bestig Mt. Batur

En aktiv vulkan på Bali – oplev solopgangen fra toppen efter et tidlig og uforglemmelig trek

Komodo Islands

Komodo-øerne

Se de verdensberømte komodovaraner og snorkl i krystalklart vand mellem uberørte øer.

Terrace rice fields in Ubud, Bali, Indonesia.

Rismarkerne i Tegallalang

Et af Balis mest fotogene steder – men også et fantastisk sted at gå en tur og opleve det lokale landbrug.

Depositphotos 588081098 L

Gili øerne

Palmestrande, klart vand og et afslappet tempo – ideelt til snorkling, dykning eller bare at koble af.

Templer på Bali

Gates of Heaven

Et af Balis mest ikoniske fotospots med Agung-vulkanen i baggrunden. Magisk og majestætisk.

Depositphotos 286635256 L

De mange vandfald

Stå foran brusende vandfald i frodig jungle – dramatiske og smukke lokationer med masser af wow-faktor.

Depositphotos 223387022 L

Munduk

Gå på opdagelse i Balis nordlige højland, hvor stierne fører dig gennem tågeskov, små landsbyer og skjulte vandfald.

Depositphotos 659297934 L

Det balinesiske køkken

Det balinesiske køkken er rigt på tradition, smag og lokal stolthed. Maden afspejler øens kultur og spiritualitet, hvor hver ret tilberedes med respekt for råvarerne og ofte som en del af et større ritual.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om Bali & Indonesien

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Bali og Indonesien?

Det bedste tidspunkt er i den tørre sæson fra april til oktober, hvor vejret er solrigt og behageligt. November til marts er regntid, men stadig varmt.

Hvad med vaccinationer?

Kontakt altid din læge eller en rejseklinik i god tid før afrejse.

Kan man drikke vandet fra hanen?

Nej, det anbefales at drikke flaskevand – også til tandbørstning. De fleste hoteller tilbyder drikkevand i genopfyldelige beholdere.

Hvad skal jeg pakke til en rejse til Bali?

Let og luftigt tøj, badetøj, solcreme, myggespray, gode sko til ture og en sarong (praktisk til tempelbesøg). Glem ikke en god hat og solbriller.

Kan jeg bruge mit kreditkort på Bali?

Ja, de fleste steder tager kort, især hoteller og restauranter. Dog er det en god idé at have kontanter (IDR) til små køb og i lokale områder.

Er det muligt at kombinere flere øer på én rejse?

Absolut. Mange vælger at kombinere Bali med Gili-øerne, Lombok eller Java. Der er både færger og korte indenrigsflyvninger.

Hvor kan jeg opleve vilde orangutanger i Indonesien?

De bedste steder at se orangutanger i deres naturlige habitat er på Sumatra (fx i Gunung Leuser Nationalpark ved Bukit Lawang) og på Borneo (Kalimantan). Her kan du tage med lokale guider på jungleture og se de majestætiske dyr i det fri.

Er det etisk forsvarligt at besøge orangutanger i naturen?

Ja – så længe du vælger certificerede og bæredygtige ture med fokus på dyrevelfærd og bevaring. Undgå steder med “selfies” eller unaturlig adfærd. En god guide holder afstand og respekterer dyrenes naturlige liv.

Kan man kombinere Bali med et orangutang-eventyr?

Ja! Det er populært at kombinere en afslappende ferie på Bali med en ekspedition til Sumatra eller Borneo. Der er daglige indenrigsfly fra Bali til bl.a. Medan (Sumatra) eller Pangkalan Bun (Borneo).

Hvad er den bedste tid på året at se orangutanger?

Orangutanger kan ses året rundt, men den tørre sæson (ca. juni–september) er mest ideel pga. bedre stier og mindre regn i skovene.

Skal jeg tage hensyn til lokal kultur og religion?

Ja. Indonesien er kulturelt mangfoldigt og religiøst. På Bali er hinduismen dominerende, mens det øvrige Indonesien primært er muslimsk. Kjoles respektfuldt, især ved tempelbesøg – dæk skuldre og knæ, og brug gerne sarong.

Hvordan er el og stik i Indonesien?

Indonesien bruger 220V som i Danmark, og stiktypen er europæisk med to ben (type C og F). Du behøver som regel ikke adapter, men det er altid en god idé at have én med – især på mere afsides steder.

I orangutangernes fodspor