fbpx
Udsigt

Vandring i Jotunheimen – Grøn rute

Den grønne rute er perfekt for dig ønsker at vandre i Norge og samtidig brænder for en udfordring i det Norske bjerglandskab.

Rejsens beskrivelse

Vi besøger Bitihorn der ligger 1607 meter over havet og tager båden ‘M/B Bitihorn’ over Bygdin søen for senere at vandre gennem Svartdalen. Turen gennem Svartdalen er en af ​​de populæreste ture i området. Den ret hårde tur kombineret med dramatiske bjerge, der hæver sig over en på alle sider, giver dig let følelsen af ​​at være havnet midt i et eventyr. På dage med en klar udsigt vises høje, snedækkede bjergtoppe i området, herunder Knutsholstiden, som tidligere blev betragtet som værende det højeste bjerg i Norge. Tag turen fra Gjendebu til Fondsbu gennem Veslådalen – en populær tur, der forbinder to traditionelle DNT-hytter, nemlig Gjendebu og Fondsbu. Denne rejse er perfekt, hvis man er i almindelig god fysisk form, og ønsker at vandre i Norge.

Se flere trekking rejser.


En rejse til fordel for dig

Denne rute er en af de hårde ruter på Jotunheimen og er bedst egnet til folk med erfaring inden for bjergbestigning samt langdistance vandring. Har du tidligere vandret i bjergterræn, kan de lange ruter godt svare sig. Undervejs vil du opleve det smukke bjerglandskab, og du får muligheden for at bestige flere fjeldtoppe, hvor en fantastisk panorama udsigt venter dig. Denne rute er idéel til dig der elsker at vandre i naturen, og ønsker en udfordring med stejle skråninger undervejs. Ønsker du en større udfordring, kan du med fordel prøve den røde rute, hvor vi blandt andet besøget Besseggen. Er du nybegynder, anbefaler vi den hvide rute.

Få et tilbud på rejsen

Alle vores rejser er skræddersyede eksempler og inkluderer både fly, hoteller, nævnte måltider og daglige udflugter. Ønsker du at ændre rejsen, tilføje flere dage, opgradere hoteller eller måske skræddersy din helt egen rejse? Kontakt os og få et tilbud.

Inklusiv fly

Inkl. fly

Antal dage

6 dage

2 personer

Sværhedsgrad: Medium

Sværhedsgrad: Medium (T3)

Glæd dig til en fantastisk rejse der inkluderer vandring i Jotunheimen. Rejsen indeholder trekking i vådt -og stenet terræn. Ruterne er lange og varer op til 8 timer. Den længste rute er på 15.8 km. Denne rejse kræver god fysisk form. Erfaring med vandring i bjergterræn og lange distancer er et stort plus, men ikke et krav.

Læs mere om vores sværhedsgrad gradering.

T3

Fra pris:7.997 DKK / pr. pers

Få et tilbud på rejsen

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr.
Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.

Følgende er inkluderet i rejsen

Du kan blandt andet se frem til… 

  • Flybillet tur/retur fra Danmark
  • Billet til Valdresekspressen fra/til Oslo
  • Wifi i Valdresekspressen
  • Indkvartering på nævnte fjellstuer og hoteller
  • Alle nævnte bådture
  • 6 x morgenmad (dag 2-7)
  • *5 x frokost (dag 2-6)
  • 5 x aftensmad (dag 1-5)
  • Sengetøj, håndklæder og rengøring
  • Bagage transport mellem stoppene.

Frokost er madpakker som vi laver under morgenmaden. På visse fjellstuer er madpakken lavet til os. 

Følgende er ikke inkluderet i rejsen

  • Togbillet fra/til Oslo Lufthavn til/fra Oslo Central Station
  • Guide (Turen er selv-guidet)
  • Alt som ikke står nævnt under ‘inkluderet’.

En krævende rejse til den erfarne friluftenthusiast

Ruterne på denne rejse er op til 15,8 km og foregår i vådt og stenet terræn. 

Bådtur til og fra Bygdin

Vi oplever Jotunheimen fascinerende landskab fra vandet, når vi sejler over Bygdin søen til Eidsbugarden. 

Den friske bjergluft

Ruten tager dig gennem smukke bjerge og græssletter. Et vidunder for alle friluftenthusiaster. 

Udsigten fra Bitihorn

Rutens første trek bliver til Bitihorn. Her får du en forsmag på hvilke fantastiske udsigte der venter dig på resten af ruten. 

Svartdalen

Ruten gennem Svartdalen giver rejsens bedste udsigt til Jotunheimens fjelltoppe. Et vidunder for fotografen. 

Dagsprogram

Dag 01 - Afrejse fra Danmark

Vi rejser fra Danmark med bedst mulig flyløsning til dine valgte datoer.Vi rejser fra Danmark og ankommer til Oslo efter knap 1 time og 20 minutters flyvetur.

Når vi ankommer til Oslo, modtager vi vores bagage og tager efterfølgende med toget til Oslo Central Station. Togturen tager ca. 20 minutter. Herfra tager vi Valdresekspressen fra Oslo til Bygdin, hvor vi spiser aftensmad og overnatter. Der er både wifi, USB adgang og toilet i bussen.

Busturen tager ca. 3 – 4 timer og vi skal ikke langt ind i landet, før det flotte bjerglandskab følger os. Vi ankommer til Bygdin og overnatter på Bygdin Hotel.

Afhængig af flyafgang på dine valgte datoer, kan det være at afrejse må ske dagen før med en overnatning i Oslo. Dette er dog kun i sjældne tilfælde.

Dag 02 - Vandring til Bitihorn (10 km)
bitihorn

Udsigten fra Bitihorn

Vi starter dagen med en god gang morgenmad, inden vi skal på en klassisk vandretur til Bitihorn. Vandreruten er en af de mere enkle ruter i området, og egner sig derfor til både nybegyndere og erfarne bjergbestigere. Med sine 1607 meter over havet, inviterer Bitihorn på en fantastisk udsigt over Valdres-regionen. Vi overnatter på Bygdin Hotel.

Distance: 10 km
Varighed: 5-8 timer
Stigning: 600 meter

Dag 03 - Svartdalen (Gjendebu til Torfinnsbu) (14 km)
hiking through the svartdalen valley

Fotograf: Yngve Ask

Endnu en smuk vandretur venter os. Denne gang gennem Svartdalen. En vandretur gennem Svartdalen byder på en fantastisk udsigt over de omkringliggende bjergtoppe. På disse områder har der været gentagne diskussioner om, hvilke bjergtoppe der er mest krævende, og hvilke der faktisk er højest. Selvom man mente, at Knutsholstinden var den højeste top, ved vi i dag, at Knutsholstinden er 2341 meter, mens Store Skagastølstinden er 2405 meter høj. Engelsk William Cecil Slinsby, var den første til at bestige Store Skagastølstinden, som også kaldes for “Storen.” 

Vi forlader Bygdin Hotel for denne omgang, og hopper ombord på M/B Bitihorn, der sejler os til Torfinnsbu. Herfra vandrer vi gennem Svartdalen og ankommer til Gjendebu, hvor vi overnatter. 

Distance: 14 km
Varighed: 6-8 timer
Stigning: 610 meter

Vi gør opmærksom på, at der ingen mobildækning er ved Gjendebu, Torfinnsbu & Svartdalen.

Dag 04 - Hviledag i Gjendebu

Vandre i NorgeDagen idag er på egen hånd. Du kan enten bruge denne dag til at slappe af, gå til Gjendetunga eller tage en båd til Memurubu og derefter vende tilbage til Gjendebu over Bukkelægret; Når du går fra Memurubu og op ad ryggen til Sjugurdtinden får du en helt fantastisk udsigt; i øst har du Gjendevatnet, mod nordvest ser du Memurudalen, mod vest har du bjergene og mod syd ser du høje bjergtoppe. Dette er uden tvivl en af ​​de smukkeste udsigte i området. Hvis du vil have en lidt kortere tur på fridagen, kan en anden mulighed være at gå til Gjendetunga. Dette er en afslappende tur, men den har også en flot udsigt som enhver anden tur i Jotunheimen. Gjendetunga ligger 1516 meter over havet og er absolut værd at udforske. På klare dage kan du nyde din frokost på toppen, til en smuk udsigt over Gjendevatnet.

Vi har markeret ruterne ind på kortet nederst på siden. Vi overnatter på Gjendebu.

Dag 05 - Fra Gjendebu til Eidsbugarden (15, 8 km)
eidsbugarden

Eidsbugarden

Idag skal vi besøge det mest besøgte fjellområde nord for Alperne. Vandreturen mellem Gjendebu og Eidsbugarden går mellem Gjende og Bygdin søerne i Jotunheimen National Park. Fra Gjendebu går turen gennem Veslådalen, inden den slutter ved Eidsbugarden. Turen idag er lang, men ikke fysisk krævende, da den er uden stejle stigninger. Det meste af turen er i blødt terræn med udsigt til nogle af de højeste bjergtoppe i Jotunheimen. Vi overnatter på Fondsbu.

Distance: 15,8 km
Varighed: 5-7 timer
Stigning: 500 meter

Dag 06 - Retur til Oslo
oslo

Opera huset i Oslo

Vi spiser morgenmad på Fondsbu og medbringer en madpakke til turen mod Oslo. Vi tager båden retur til Bygdin. Herfra fortsætter vi i bus til Oslo. Busturen tager ca. 4 timer. Undervejs er der en fantastisk udsigt til de norske bjerglandsskab. Desuden har du adgang til både usb, wifi og toilet undervejs. Når vi ankommer til Oslo indkvarteres vi på Thon Hotel Opera eller Thon Hotel Astoria. Hotellerne ligger 2-3 minutters gang fra busstationen. Resten af dagen er på egen hånd.

Ønsker du at rejse hjem på dag 6, bedes du meddele Ferie med Formål ved bestilling. Rejseforslaget her tager udgangspunkt i hjemrejse på dag 7. 

Dag 07 - Hjemrejse
Akershus Festning

Vil du tilbringe lidt tid i Oslo, kan du med fordel besøge Akershus Festning.

Efter morgenmad har du resten af tiden i Oslo, inden turen går tilbage til Oslo lufthavn og videre til Danmark. Her tager du toget fra Oslo Central Station til Oslo Lufthavn. Vi anbefaler, at du tager toget i god tid, så du ankommer til lufthavnen 2 timer inden afgang. Togturen tager ca. 20 minutter.

Vi ønsker dig en god hjemrejse.

Indkvarteringer

Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.

Fondsbu

Fjellstuer langs ruten

Thom Hotel Opera/Astoria

Thon Hotel Astoria / Opera

★★★★