
Rejser til Cambodia
Cambodia – kontraster, kultur og tropisk ro
Cambodia er et land fyldt med kontraster: fra de mystiske templer i Angkor, til stille landsbyer, grønne rismarker og palmeskyggede strande. Her møder du en varm og gæstfri befolkning, der med stolthed viser deres kultur og hverdag frem. Du kan udforske historiske skatte, tage på aktive oplevelser i junglen eller sejle stille gennem mangroveskove. For den eventyrlystne er der masser af muligheder – og for den, der søger ro, er Cambodias tropiske øer som Koh Rong og Koh Rong Samloem perfekte med kridhvide strande og azurblåt hav. Rejser til Cambodia kombinerer det autentiske med det afslappende. Du kan bo på små familieejede steder, nyde det cambodjanske køkken og tage del i et rejsemiljø, hvor både børn og voksne føler sig velkomne. Her venter store oplevelser – i et tempo hvor du stadig kan nå at mærke dem.
Find det bedste rejsetidspunkt til Cambodia og meget mere. Siden åbner i et nyt vindue.
Et traditionelt, cambodjansk bryllup fejres non-stop over 3 dage og 3 nætter.
Januar – august & november – december.
Fra pris:/ pr. pers18.399 DKK
Læs mereFra pris:/ pr. pers26.997 DKK
Læs mereFra pris:/ pr. pers28.899 DKK
Læs mereFra pris:/ pr. pers24.997 DKK
Læs mereFra pris:/ pr. pers18.499 DKK
Læs mereLaos og Cambodia: Kultur og Nong Khiaw
Vi sætter dyrevelfærd, aktiv ferie og lokalbefolkningen i fokus og afslutter med en badeferie i Kep.
Inkl. fly
18 dage
4 personer
Fra pris:/ pr. pers21.997 DKK
Læs mereFrivilligt arbejde i Cambodia: Vi gir’ et nap med i de lokale landsbyer
Oplev Cambodia bag turismens facade, og få følelsen af, at ha' gjort en enorm forskel for de...
Inkl. fly
16 dage
Ubegrænset
Fra pris:/ pr. pers10.199 DKK
Læs mereCambodia bag facaden & Koh Rong
Få et indblik i den cambodianske kultur, der ligger gemt væk fra turismen, og afslut med ferie...
Inkl. fly
17 dage
2 personer
Fra pris:/ pr. pers22.199 DKK
Læs mereRejse til Cambodia: Elefanter, kultur og badeferie
Vandfald, elefanter, Angkor ruiner og lokale landsbyer er nogle af højdepunkterne på denne rundrejse.
Inkl. fly
19 dage
Ubegrænset
Fra pris:/ pr. pers15.199 DKK
Læs mereCambodia – eventyr, kultur og ægte møder med lokalbefolkningen
Cambodia er et land, der overrasker og fortryller. Et sted hvor ældgamle templer stiger op af junglen, hvor børn smiler nysgerrigt i landsbyerne, og hvor hver dag byder på nye oplevelser – både for familien og den eventyrlystne rejsende. Rejser til Cambodia er noget særligt. Det er ikke bare en destination, det er en oplevelse i mødet med mennesker, natur og historie – på en måde der føles ægte og respektfuld. Angkor Wat er naturligvis et af højdepunkterne. De majestætiske templer nær Siem Reap er imponerende for både børn og voksne, og det er en oplevelse, man aldrig glemmer. Men Cambodia er meget mere end templer – og det er netop her, eventyret begynder. Rejs gennem grønne rismarker, sov i bambushytter, og tag på cykelture gennem landsbyer, hvor livet leves som det har gjort i generationer. Her er det muligt at komme helt tæt på hverdagen og mærke gæstfriheden fra lokalbefolkningen, som med varme smil og nysgerrighed byder jer velkommen. For de aktive er der masser af muligheder. Gå på junglevandring i nationalparker, tag på kajaktur i mangroveskovene, eller hop på mountainbike gennem landlige områder, hvor du møder bøfler og små landsbyer på vejen. Mange ture er familievenlige og kan tilpasses børns niveau og behov.
Dyrevenlige oplevelser er også i fokus. I stedet for elefantridning og dyreshows, tilbyder Cambodia ansvarlige oplevelser med dyr, hvor du som rejsende kan lære om artsbeskyttelse og se dyrene på afstand i naturlige omgivelser – f.eks. i Phnom Tamao Wildlife Rescue Center, som redder dyr fra ulovlig handel. Flodrejser på Mekong, madlavningskurser med lokale familier, og nætter under stjernerne i landsbyprojekter er bare nogle af de oplevelser, der venter. Cambodia er rig på kultur og varme menneskemøder – og det er en destination, der giver noget tilbage, både til dig og til dem, du besøger. Landet er også let at rejse i for børnefamilier. Maden er mild og velsmagende, afstandene er overskuelige, og der findes mange små, hyggelige overnatningssteder, der værdsætter både komfort og autenticitet. Rejser til Cambodia er en invitation til at opleve det ægte Sydøstasien – med et åbent sind, et nysgerrigt hjerte og respekt for både mennesker og natur. Her skaber man minder sammen – som familie, som eventyrere, som opdagelsesrejsende i det moderne verdensbillede.
Det må du ikke gå glip af i Cambodia
Angkor Wat
Verdens største tempelkompleks er et ikonisk syn – og magisk i morgendisen. Oplev de storslåede ruiner og mærk historiens vingesus i junglens dybe stilhed.
Kajak i mangroveskove og langs floder
En aktiv og fredelig måde at opleve naturen på. Sejl gennem stille vandveje, hvor du spotter fugle, fiskere og det frodige landskab fra første parket.
Phnom Penh og Killing Fields
Cambodias hovedstad rummer både pulserende byliv og vigtig historie. Besøg det kongelige palads, og få indblik i landets barske fortid på Tuol Sleng og Killing Fields.
Tonle Sap søen
Tag en bådtur ud blandt flydende landsbyer, hvor fiskere bor og arbejder på vandet. En smuk og tankevækkende oplevelse med en solnedgang, du sent vil glemme.
Kampot River
I flodbyen Kampot kan du nyde roen, tage på kajaktur eller sejle ud og se ildfluerne lyse natten op. En skøn kombination af natur, kultur og afslapning.
Lokale markeder
Tag med på markedet og lær at lave autentiske cambodjanske retter – en sjov aktivitet for både voksne og børn, der giver indblik i landets smage og traditioner.
Cykeltur i landsbyerne
Hop på cyklen og kør ad små grusveje forbi rismarker, markeder og nysgerrige børn. En oplagt måde at opleve det lokale liv – i et roligt tempo.
Koh Rong
Cambodias tropiske perle! Slap af på kridhvide strande, snorkel i klart vand og nyd et roligt ø-liv uden masseturisme. Perfekt til både familier og rejsende, der søger fred og paradis.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Er Cambodia et sikkert land at rejse i?
Ja, generelt er det sikkert. Som altid bør man bruge sund fornuft og følge lokale råd.
Hvad er den lokale valuta?
Den lokale valuta er riel, men amerikanske dollars bruges stort set overalt.
Kan man rejse til Cambodia med børn?
Absolut. Cambodia er børnevenligt og byder på mange oplevelser, der passer til hele familien.
Hvilke vaccinationer skal man have?
Vi må ikke rådgive om vaccinationer. Tal altid med din læge om rejsevaccinationer. Oplys hvor i landet du skal på ferie og hvor lang tid.
Er det muligt at kombinere kultur og strandferie?
Ja, mange kombinerer Siem Reap og Angkor-templerne med afslapning på øer som Koh Rong.
Er det almindeligt at give drikkepenge?
Ja, små drikkepenge værdsættes på restauranter, i hoteller og ved guidede ture.
Hvordan er det at rejse i Cambodia i regntiden?
Regntiden (maj-oktober) byder på korte, kraftige byger, men naturen er frodig, og færre turister rejser i denne periode.
Kan jeg drikke vand fra hanen?
Det anbefales at drikke flaskevand og undgå isterninger fra ukendte kilder for at undgå maveproblemer.
Hvad er de største seværdigheder?
Angkor Wat, Tonle Sap-søen, Phnom Penh, Koh Rong, Kampot og Cardamom-bjergene er blandt de mest populære destinationer.
Hvad skal jeg tage med?
Let og luftigt tøj, solbeskyttelse, myggespray og passende påklædning til tempelbesøg (tildækkede skuldre og knæ).
Bedste rejsetidspunkt til Cambodia, pas, visum og meget mere.
Nedenfor finder du alt praktisk information om Cambodia. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Kontakt os! Så hjælper vi dig.
Hvornår er det bedst at rejse til Cambodia?
Det bedste rejsetidspunkt til Cambodia er i Danmarks vintermåneder. Faktisk kan man rejse til Cambodia året rundt, men de fleste anser vintermånederne som værende det bedste rejsetidspunkt til Cambodia. Her er temperaturen behagelig, og der falder ikke meget regn. Rejser du i sommermånederne, vil du opleve lavsæsonen i Cambodia, hvilket i og for sig også har sin charme; Her vil du opleve væsentlig færre turister, og en smuk, frodig grøn natur som følge af regnperioderne.
Vi gør opmærksom på, at nogle af seværdighederne, inkl. Angkor Wat ruinerne, er lukket på buddhistiske helldigdage. Du kan læse mere om helligdagene længere nede på siden.
Pas & Visum
Som dansk statsborger skal du søge om visum for at besøge Cambodia. Rejser du fra Danmark, bestemmer du selv, om du vil søge visum inden udrejse (e-visa), eller om du vil modtage dit visum ved ankomst til Cambodia.
E-visa
Vælger du at ansøge om e-visa, kan du på ambassadens hjemmeside ansøge om elektronisk visa. Prisen er 30 USD samt 7 USD i gebyr. Dette skal betales med kreditkort. Efter ansøgningen er fuldført, modtager du dit e-visa via email. Dette skal printes og medbringes til Cambodia. Husk at have det i din håndbagage, og ikke in-checket bagage. Dit visum er gældende i 3 måneder efter ansøgningen er fuldført. Husk derfor ikke at ansøg alt for tidligt, så din rejse når ud over visaperiodens længde.
Visum ved ankomst
Du kan vælge at ansøge om visum når du ankommer til Cambodia. Her skal du medbringe et pasfoto samt 30 USD i kontanter. Bemærk: der kan være kø. For at spare tid, kan du med fordel ansøge om e-visa, og springe køen over.
Rejser du fra et andet land end Danmark (eksempelvis en kombinationsrejse fra Vietnam til Cambodia) er det ikke sikkert, at e-visa gælder. Afhængig af hvor du rejser fra og til i Cambodia, vil e-visa altså ikke være muligt. Er du på kombinationsrejse, hjælper vi dig selvfølgelig.
Husk altid at dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter udrejse af Cambodia. Have altid 2 tomme sider ledige til stempler.
Vaccination
Vi henviser til Statens Serums Instituts hjemmeside. Her kan du læse alt relevant information når det kommer til vacciner. Du kan også kontakte din egen læge. Det kan være en fordel hvis du ved hvor i Cambodia du vil rejse hen, inden du kontakter lægen. Vacciner kan afhænge af rejsens længde og rejsetype.
Flybilletter
Du modtager dine flybilletter kort efter du har bestilt din rejse. Ved modtagelse af flybilletterne, er det vigtigt, at du tjekker alle navne på billetten. Navnene skal stå præcis som i dit/jeres pas. Opdager du fejl, er det vigtigt, at du kontakter os med det samme. Flybilletterne modtager du via email. På flybilletterne fremgår rejseplanen samt din booking reference. Når du ankommer i lufthavnen, skal du tjekke ind med dit pas og din bookingreference.
Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om flytiderne via APPen CheckMyTrip.
Sædereservation & opgraderinger
Ønsker du at opgradere din siddeplads til ekstra benplads eller anden ekstra komfort, kan du på flyselskabets hjemmeside logge ind under “manage my booking.” Her vil du kunne vælge eventuelle opgraderinger såsom ekstra benplads, business class, wifi ombord samt madvalg. (specielle måltider såsom vegetar, glutenfri m.m.)
Vær opmærksom på, at disse opgraderinger ofte er imod gebyr. Vi anbefaler derfor, at du har dit kreditkort klar til betaling. Du bedes ligeledes være opmærksom på, at de fleste opgraderinger først gør sig gældende kort tid inden afrejse – ofte 48 timer inden.
Ændrer du ingenting, vil flyselskabet tildele dig/jer en plads ved check-in. Her er der ingen garanti for, at I kommer til at sidde ved siden af hinanden – dog gør personalet alt hvad de kan for at opfylde jeres ønsker.
Vi gør opmærksom på, at flyselskabet har alle rettigheder til at foretage eventuelle ændringer i reservationerne.
Bagage
Vi anvender flere forskellige flyselskaber til vores destinationer. Det kan derfor variere hvor meget bagage du må medbringe. Du finder informationen om bagagen på din flybillet. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os.
Skal du flyve med et indenrigsfly i Cambodia, gør vi opmærksom på, at det er et begrænset antal kg der gælder – ofte op til 20 kg. Medbring gerne en trøje, da der – pga. aircondition – kan være koldt på disse flyvninger.
Du kan med fordel læse mere om bagageregler på vores side om bagage regler. Her finder du mere information til dig der rejser med børn og/eller medbringer special bagage i form af klapvogn og lign.
Forsikringer
Gældende forsikringer henviser vi til vores side om rejseforsikringer. Her kan du læse alt der har med rejseforsikringer at gøre.
Vi anbefaler altid, at du som minimum har en rejseforsikring der dækker sygdom og hjemtransport.
Rejsebetingelser
Vi anbefaler, at du læser vores generelle rejsebetingelser, da de er en del af aftalevilkårene ved køb af rejser hos Ferie med Formål.
Rejser købt af Ferie med Formål omfatter ‘loven om pakkerejser.’
Sprog i Cambodia
Sproget i Cambodia er Khmer. Du kan fint begå dig på engelsk i Cambodia. På vores rejser besøger vi lokale landsbyer. Her kan engelskundskaben være mere begrænset, men på et nogenlunde niveau. Ved eventuelle vanskeligheder, medfølger vores guide, og kan oversætte.
Valuta
Valutaen i Cambodia hedder Riel. (KHR) På valutaomregnerens hjemmeside kan du se den nøjagtige kurs. Vi anbefaler dog, at du medbringer USD, da de fleste steder helst tager imod disse. Husk at medbring dem i små sedler, da veksling fra store sedler til små sedler ofte ikke er en mulighed i butikker, hoteller og restauranter.
Hæveautomater & kreditkort
Hæveautomater (ATM) finder du i storbyerne (Phnom Penh, Siem Reap, Sihanoukville og Battambang). Bevæger du dig ud i småbyerne, er hæveautomater og muligheden for at betale med kreditkort minimal.
På de fleste større restauranter og hoteller kan du betale med kort.
Vær opmærksom på, at der nogle steder i Cambodia anvendes adælsten til handel. Vi anbefaler, at du du holder dig fra ædelsten, da mange af dem er falske. Det nemmeste vil være, at medbringe USD under hele rejsen.
Koster varene under 1 USD, ser de fleste steder gerne, at der betales i riel.
Tidsforskel
Tidsforskellen i Cambodia afhænger af, om det er sommer- eller vintertid i Danmark.
- Ved sommertid i Danmark: +5 timer. Det vil sige når kl. er 12 i Danmark, er kl. 17 i Cambodia.
- Ved vintertid i Danmark: +6 timer. Det vil sige når kl. er 12 i Danmark, er kl. 18. i Cambodia.
Elektricitet
Elektriciteten er lidt forskellige i Cambodia. Det kan være alt mellem 110 – 230V. Stikkene kan ligeledes være 2 runde ben eller 3 flade. Medbring derfor en adapter til Cambodia.
Telefoni og internet
Det er dyrt at ringe til og fra Cambodia. Ved du, at du behøver at foretage opkald på din rejse, kan du med fordel købe et taletidskort i Cambodia. Prisen her ligger på ca 3-5 USD. På de fleste taletidskort har du også x antal GB inkluderet til data.
Vil du bruge din eget abonnoment, kan du med fordel sikre dig hos din operatør, at dit simkort er åben for indkommende opkald og SMS i udlandet.
Husk at slå roaming og data fra når du forlader Danmark.
Landekoden for Cambodia er: +855.
Drikkepenge
Drikkepenge udgør ofte en stor del af de lokales indtægt. Du bestemmer selv hvor meget du vil give. Et vejledende eksempel er sammensat nedenfor:
- Guider: 5-10 USD pr. dag afhængig af service
- Stuepiger: 1-2 USD pr dag
- Tjenere: 1-2 USD pr dag
- Chauffører: 2-3 USD pr dag
Prisniveau
Det er billigt i Cambodia. Prisniveauet kan variere, men ser nogenlunde sådan her ud:
- Et lokalt måltid mad: 2-3 USD
- Et internationalt måltid mad: 4-5 USD
- Drikkevarer: 0,5-3 USD
Kulturelle forskelle
En rejse i andre lande byder altid på andre kulture, end vi er vant til i Danmark. De fleste lande, hvor turismen er udbredt, forstår at deres kultur ikke er noget vi er vant til i Danmark. Det kan dog være godt at kende til de mest almindelige kulturforskelle.
- Undgå at røre folks hovedet. det bringer uheld. Rør i stedet skulder eller ryg.
- Undgå at vise vrede og agressivitet. Det fører aldrig til noget godt.
- Tænk på din påklædning. Gå aldrig i lårkorte shorts eller nederdele. Forsøg mest muligt at dæk knæene når du begår dig i byerne.
- Nøgenbadning og solbadning er ikke acceptabelt i Cambodia.
- Tag altid skoene af, når du besøger lokale værtsfamilier.
- Tag altid sko, hat og solbriller af, når du går ind i templer. Dæk altid knæ og skuldre. Vær opmærksom på, at det – nogen steder – ikke er tilladt at tage billeder. Dette vil i såfald fremgå på et skilt.
- Undgå at pege fingre af personer og hellige symboler – eksempelvis Buddha statuer.
- Hils på de lokale som de hilser på dig: Saml hænderne som når man beder – uden at flette fingrene. Gør et mindre buk fremover.
- Undgå at anvend venstre hånd til at hilse og pege. Brug i stedet begge hænder eller højre hånd.
- Kvinder bør ikke røre munke, men kan modtage velsignelser etc.