Velkommen til Pakse Hotel. Pakse Hotel har en restaurant og ligger i en tidligere biograf og kasino. Hotellet tilbyder gratis wifi overalt. I restauranten på hotellet serveres der lokale retter.
Deluxeværelse Under opholdet, får du et 32 m² stort deluxeværelse til rådighed. Værelset er i moderne design og rummer en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Aircondition. Elkedel. Safetybox. Køleskab. Gratis wifi. Privat badeværelse med toilet, tøfler, hårtørrer samt badekar.
Hotel Pon Arena er et hyggeligt hotel som ligger på kanten på kanten af Mekong floden. I hotellets restaurant har du en fantastisk udsigt over floden. Hotellet har desuden udendørs swimmingpool.
Deluxe dobbeltværelse Under opholdet får du et 15 m² stort deluxe dobbeltværelse til rådighed. Værelset er udstyret med to enkeltesenge eller en dobbeltseng. TV med satellitkanaler. Safetybox. Aircondition. Køleskab Der er eget badeværelse med toilet, tøfler, hårtørrer. Badeværelset er udstyret med bruser.
Terres Rouges Lodge er et naturresort i Banlung, Ratanakiri City. Det ligger i en tropisk have langs floden Boeung Kansaing og tilbyder både udendørs swimmingpool, spa og restaurant. Desuden tilbyder hotellet massage, og på terrassen, kan du slappe af, imens du nyder udsigten til naturen.
Restauranten serverer Khmer-retter samt kinesiske og vestlige retter. Baren byder på et bredt udvalg af vine og alkoholiske drikkevarer.
Deluxe dobbeltværelse Under opholdet får du et 28 m² stort deluxeværelse til rådighed. Værelset er udstyret med to enkeltesenge eller en dobbeltseng. Ventilator eller aircondition. Privat badeværelse med toilet, håndklæde og tøfler. Badeværelset er udstyret med badekar eller bruser.
Omringet af grønne omgivelser ligger Rajabori Villas Resort. Her får du en fornemmelse af at bo i en ægte cambodjansk indkvartering. Hotellets restaurant er åben hele dagen, og tilbyder lokale og vestlige retter.
Deluxe dobbeltværelse Under opholdet får du et 30 m² stort deluxeværelse til rådighed. Værelset er udstyret med to enkeltesenge eller en dobbeltseng. Værelserne har trægulv samt store vinduer med udsigt over haven. Ventilator. Privat badeværelse med toilet og bruser.
V Hotel tilbyder en herlig komfort i midten af Phnom Penh. Blot 1,5 km fra hotellet finder du byens centrale marked, og knap 2 km væk, finder du flere vigtige bygninger, som eksempelvis det royale palads.
På hotellet kan du slappe af ved deres saltvandspool og SPA center. Vil du holde venner og bekendte opdateret, tilbyder hotellet gratis wifi overalt. I hotellets restaurant kan du nyde internationale såvel som lokale retter. Har du lyst til en drink, kan du besøge hotellets bar.
Dobbeltværelse deluxe
På hotellet får du et 35 m² stort værelse til rådighed. Hotellet har en dobbeltseng eller to enkeltsenge til rådighed. Safetybox. Aircondition. Gratis wifi. Kaffe- og te faciliteter. TV med satellitkanaler. Køleskab. Privat badeværelse med toilet, bruser, hårtørrer og gratis toiletartikler.
Rundrejse i Laos og Cambodia: Når kultur og natur går i ét
Følg med på en spændnede, aktiv rundrejse til Laos og Cambodia. Oplev landenes fascinerende natur, når vi trekker gennem kaffeplantager til vandfald og lokale landsbyer.
På denne rundrejse til Laos og Cambodia oplever du de mindre turistede sider af begge lande. Udforsk de sydlige regioner af Laos, hvor gamle ruiner titter frem i landskabet, og hvor du kan opleve de sjældne, lyserøde irrawaddy-delfiner der svømmer i floderne. Sejl langs Mekongfloden gennem området med de 4.000 øer, og kryds grænsen til Cambodia ved Ratanakiri-provinsen, hvor du bliver mødt af et smukt bjerglandskab og landsbyer, hvis befolkning udgøres af etniske minoriteter med spændende kulturer.
En rejse til fordel for alle
Vi kombinerer rejsen med lettere aktiv ferie og kultur i massevis, når vi trekker gennem forskellige plantager, skove og lokale landsbyer. Under rundrejsen oplever vi flere smukke vandfald, frodige skove og det vilde dyreliv der holder til der. De lokale sørger for, at vi får et autentisk indblik i deres kultur, når vi inviteres indenfor i landsbyerne. På denne rundrejse fokuserer vi altså ikke på storbyerne, men inviterer dig ud i naturskønne omgivelser. Derud, hvor de lokale landsbyer og fascinerende naturscener er at finde.
Kunne du tænke dig at læse mere om vores fantastiske rundrejser i Laos og Cambodia? Se alle vores kombinationsrejser og lad dig inspirere af de mange muligheder en rundrejse byder på. Husk, at du altid kan skræddersy din helt egen rejse, som matcher dine ønskemål og dit behov.
Modtag et tilbud på rejsen
Vores rejser er skræddersyede eksempler og kan bookes som de er, eller formes præcis som du ønsker. Vores priser er fra-priser og tager udgangspunkt i lavsæsonen for 4 rejsende. Udfyld formularen nedenfor og lad os sammen skabe din drømmerejse.
Inkl. fly
13 dage
2 personer
Sværhedsgrad: Medium
Sværhedsgrad: Medium (T3 & C1)
Denne rejse inkluderer trekking mellem 15-21 km, hvor det meste af ruten foregår i skovterræn. Trekket varer mellem 5-6 timer. Gode sko samt almindelig god fysisk form kræves. Terræn kan variere og være både glat og vådt i tilfælde af regn. Rejsen inkluderer desuden en lettere cykeltur på Koh Trong.
Oplev to vidt forskelle nabolande: Det glemte Laos med sin tragiske fortid og Cambodia, der huser nogle af verdens største seværdigheder.
Et besøg ved de 4000 øer & Li Phi-vandfaldet
Vi besøger de 4000 øer samt det hellige Li Phi vandfald, der bruser mellem klipperne.
En aktiv ferie - perfekt for friluftentusiaster
Følg med på en fantastisk rejse til fods, når vi vandrer gennem kaffeplantager, lokale landsbyer og store skovområder.
Det kølige Bolaven Plateau
Vi vandrer til Bolaven Plateauet, hvor gamle tempelruiner og smukke vandfald venter os.
Virachey National Park
Kom med på en fantastisk vandring i Virachey National Park. Her venter en fascinerende, frodig natur og et rigt dyreliv.
Ædelstensminerne i Ratanakiri
Her oplever vi, hvordan de lokale miner efter ametyst og zircon.
Dagsprogram
Dag 01 - Afrejse fra Danmark
Vi rejser fra Danmark. Undervejs vil der være en mellemlanding.
Vi ankommer til Laos i morgen.
Rigtig god tur!
Dag 02 - Velkommen til Pakse, Laos
Velkommen til Pakse
Velkommen til Pakse. Vi håber du har haft en god rejse. Når du har modtaget bagagen, henter vores lokalguide dig, og kører dig til dit hotel.
En fantastisk rundrejse i Laos og Cambodia starter imorgen. Vi begynder med en let trekking tur, så vi kan få rørt os lidt efter flyveturen.
Dag 03 - Pakse
Kaffe plantage, sydlige Laos
I dag skal vi bruge dagen ude i den pragtfulde natur. Vi starter med et let trek til Bolaven Plateaus sletter gennem kaffeplantager, landsbyer og skov. Se smukke vandfald, imponerende ruiner og nyd det forfriskende kølige klima, som kendetegner Bolaven Plateau – og som hører til sjældenhederne i Sydøstasien.
Dag 04 - Wat Phou
Wat Phou, Laos
I dag skal vi ud og se den gamle tempelruin Wat Phou, som er et par hundrede år ældre end Cambodias berømte tempel Angkor Wat. Herefter vandrer vi til det arkæologiske site, Phou Asa, hvor du får flere smukke tempelruiner at se, inden vi fortsætter med færge til Khong Island, som er en del af Mekongflodens skærgård – og som ligger lige i begyndelsen af området med de 4.000 øer.
Dag 05 - 4000 Islands
4000 Islands, Li Phi Falls
I dag sejler vi forbi de mange små øer, der ligger i dette tropiske og paradisiske flodområde, på vores vej til Khone Phapeng og Li Phi Falls, som er det største vandfald i hele Asien. Er du heldig, spotter du også nogle af de sjældne Irrawaddy-delfiner på dagens tur. Efter turen tager vi tilbage til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd.
Dag 06 - Ratanakiri - grænsen til Cambodia
Vi krydser grænsen til Cambodia ved Ratanakiri-provinsen og tager til Ban Lung, der er provinsens største by. Området er ét af de mindst turistede områder i Cambodia – hvilket er svært at forstå, da det byder på storslået natur og er hjem for mange etniske minoriteter, som har spændende og fascinerende kulturer. I løbet af de næste par dage skal vi rundt og se både natur og kultur i Ratanakiri-provinsen.
Dag 07 - Virachey National Park trekking (15-21 km)
I dag skal vi på eventyr i Virachey National Park, som byder på både jungle og græslandskaber, og som er hjem for en bred vifte af sjældne og truede dyrearter. Hold øjnene åbne – her kan du spotte gibbonaber, aber, bukke, træleoparder, elefanter og en masse fuglearter. Rygterne siger til og med, at tigre er blevet fanget i kamerafælderne, der er sat ud, for at forhindre krybskytteri. Vi mødes med en park-ranger, der tager os med på et trek, der både fører os op- og nedad, og samtidig giver os en masse fantastiske panorama udsigter undervejs.
Under trekket kommer vi gennem bambus skove samt almindelige skove med gigantiske træer. Efter de første 2 timers trekking, ankommer vi til en smukt vandfald, der måler ca. 40 meter i højden. Her gør vi stop og spiser frokost.
Vi fortsætter længere ind i skoven, hvor rangeren fortæller os om de forskellige plantearter – herunder dem man kan spise, anvende til medicin samt dem der er giftige.
Rundt 15:00 – 16:00 ankommer vi til Kachock stammens landsby. Her går vi en rundtur i landsbyen, inden vi hopper ombord på en båd, der tager os til Kachon-landsbyen. Herfra bliver vi kørt tilbage til Ban Lung.
Dag 08 - Ban Lung, Bokheo og Andong Meas
Yak Loum Lake
I dag skal vi ud til et område der hedder Ratanakiri. Ratanakiri er kendt for sine ædelstensminer. Her vil du opleve, hvordan de lokale miner efter ametyst og zircon. Du kan købe sten med hjem – men husk din indre købmand, for her skal du være en dygtig forhandler, hvis du skal have dem med hjem til en god pris. Vi besøger også den lokale Tompoun-stamme, der inviterer os indenfor i deres kultur. Her fortæller de lokale os om deres liv, og vi får et indblik i det lokale håndværk.
Herefter fortsætter vi til Andong Meas, hvor du kan møde det fascinerende Jarai-folk og få indsigt i deres kultur samt se deres kirkegård, som er smykket med afbildninger af de afdøde i form af udskårne figurer. Vi afslutter dagen ved Yak Loum Lake – en vulkansø – hvor vi tager en dukkert.
Dag 09 - Katieng vandfaldet
Katieng Vandfaldet
Ikke ret langt fra Ban Lung finder vi Katieng Waterfall. Vandet falder her fra 10 meters højde i kaskader ned i en sø, som er rigtigt lækker at bade i. I årets varmeste måneder er der mange af de lokale, som kommer for at få en svalende dukkert i smukke omgivelser. Efter vi har set vandfaldet, skal vi ud og ud og besøge lokale landsbyer, som er kendte for deres smukke håndværk.
Dag 10 - Kratie
I dag siger du farvel til Ban Lung for at drage mod den søvnige by Kratie, der ligger ved Mekonflodens bred. Det er en utroligt flot by med et spændende udtryk, da mange af husene stadig bærer stadig præg af fransk arkitektur efter kolonitiden. Hertil ligger byen ved en del af Mekongfloden, hvor det er muligt at se Irridaway-delfiner. På den anden side af floden ligger den sandede halvø Koh Trong, som du sen eftermiddag sejler ud til for at se solen gå ned over floden.
Dag 11 - Cykeltur på Koh Trong
Koh Trong
I dag skal vi ud og cykle rundt på Koh Trong for at opleve de små landsbyer, der ligger her. Er du heldig, vil du også spotte nogle af skildpadderne, som holder til på den vestlige side af halvøen.
Har du lyst, kan vi stoppe ved øens skildpadde center. Her yngler man skildpadderne, hvorefter de slippes løs i mekongfloden. Det gør man, da skildpadde arten er tæt på at uddø. Skildpadder er et af de dyr i Asien, der sælges på sorte markeder, og anvendes til både mad og medicin.
Skildpadde centeret ejes af en lokal familie og er meget lille. Området er præget af fattigsom, så forvent ikke et besøg, der tager mere end 20-30 minutter. Men husk, at dit besøg går til et godt formål. Besøget er ikke inkluderet i prisen, og koster knap 30 kroner. (4 usd)
Dag 12 - Phnom Penh
Udsigten fra V Hotel
I dag rejser vi til Cambodias hovedstad Phnom Penh. På vejen dertil stopper vi ved byen Kampong Cham, som er indhyllet i mystik og legender, og hvor du bl.a. ser templet Wat Nokor fra det 12. århundrede. Vi ankommer i Phnom Penh sent ud på eftermiddagen. Her skal du ud på en tur langs floden, hvor du finder mange lækre madboder og mærker byens pulserende liv, inden dagen går helt på hæld.
Dag 13 - Hjemrejse
Tusind tak for denne gang
En rundrejse i Laos og Cambodia er ved at nå til vejs ende. Efter morgenmad, bliver du kørt til lufthavnen, hvor rejsen går tilbage til Danmark. Du får en masse gode minder med hjem fra denne rejse. Men ikke nok med at du har haft en aktiv ferie fyldt med lokale og kulturelle oplevelser, som har beriget dig – dit besøg i de lokale landsbyer og dyrevelfærdsorganisationer har også været til god gavn for både de lokale og organisationernes dyr.
Vi ønsker dig en god hjemrejse.
Hjemrejse sker fra Phnom Penh, så vi undgår en lang kørsel til Siem Reap.
Dag 14 - Hjemkomst til Danmark
Velkommen hjem.
Vi håber, at du har haft en uforglemmelig ferie.
Tusind tak fordi du valgte Ferie med Formål. Vi håber, at vi kan byde dig velkommen igen
Indkvarteringer
Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.
Pakse Hotel
★★★
Pon Arena Hotel
★★★
Terres Rouges Lodge
★★★+
Rajabori Villas
★★★
V Hotel
★★★★
Vi anvender cookies på vores hjemmeside, for at give dig den mest relevante oplevelse, ved at huske dine præferencer og gentage besøg.Læs mereVed at klikke på "Accepter" accepterer du brugen af alle cookies.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.