Bedste rejsetidspunkt til Sydafrika, pas- og visumregler og meget mere. Få svar på dine spørgsmål her.
Nedenfor finder du alt praktisk information om Sydafrika. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Kontakt Ferie med Formål – så hjælper vi dig.
Hvornår er det bedst at rejse til Sydafrika?
Sydafrika er en fantastisk destination, som kan besøges året rundt. I og med at landet ligger syd for Ækvator, betyder det, at årstiderne ligger omvendt de danske. Det betyder, at når vi har vinter i Danmark, er det sommer i Sydafrika. Rejser man til Sydafrika med Ferie med Formål, vil man både opleve dyreliv og kultur. Nedenfor kan du læse om de forskellige årstider, så du får et bedre indblik i, hvornår du bør rejse.
Rejser til Sydafrika mellem november og februar. (Sommer)
I disse måneder er det sommer i Sydafrika. det betyder, at man kan forvente solrige timer og høje temperaturer. Det er ligeledes på dette tidspunkt at regnsæsonen hærger. Den høje luftfugtighed kan fremkalde kraftige regnskyl. Temperaturen, solen og regnen gør dog at landskabet er utroligt frodigt.
Sommeren er formidabel hvis du ønsker at opleve fuglelivet i landets nationalparken.
Rejser til Sydafrika mellem marts og maj. (Efterår)
Efterårsmånederne i Sydafrika er fantastiske. Her vil du få mange soltimer, behagelige temperaturer og en begrænset mængde regn. Der er masser af vand i floderne, søerne og vandhullerne – hvilket tiltrækker en masse interessante dyrearter. Tidspunktet er perfekt hvis man ønsker at opleve den frodige natur.
I efterårsmånederne kan man opleve kølige temperaturer om aftenen, natten og om morgenen.
Rejser til Sydafrika mellem juni og august. (Vinter)
I Sydafrikas vintermåneder vil du opleve lune dage med behagelige dagstemperaturer – dog med kølige aftener og nætter. I vintermånederne falder der en lav mængde regn og landskabet vil derfor opleves som mindre frodigt. Det gør, at græsset ikke er så højt, og dyrelivet derfor vil være nemmere at spotte.
Rejser til Sydafrika mellem september og oktober. (Forår)
I forårsmånederne vil man opleve en begrænset mængde regn og en behagelig dagstemperatur som gradvist stiger jo tættere vi kommer på november. Særligt i slutningen af oktober kan temperaturen føles varm. Den lave mængde regn gør landskabet mindre frodigt, og dyrelivet vil – ligesom i vintermånederne – være nemmere at spotte. Den manglende mængde regn gør, at de resterende vandhuller – som stadig indeholder vand – bliver gæstet af dyrelivet.
Det er ligeledes i denne periode at hvalerne søger ind mod kysterne for at yngle. Det vil derfor være et oplagt valg at tage på hvalsafari. Cape Town er ligeledes et besøg værd, da det netop er i denne årstid, at blomsterne blomstre – noget der giver dig et helt andet indtryk af byen.
Klima
Pas & Visum
Som dansk statsborger for du udstedt et visum ved indrejse i Sydafrika. Visumet varer op til 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i minimum 30 dage efter udrejse fra Sydafrika. Du skal ligeledes have 2 tomme sider til rådighed i dit pas, som kan bruges til visa stempler.
Vi gør opmærksom på, at forlængede pas samt nødpas ikke anerkendes i Sydafrika.
Vi gør opmærksom på, at nogle af vores rejser til Sydafrika er kombinationsrejser. På nogle rejser besøger vi blandt andet lande som Zambia, Namibia og Mauritius. I disse lande kan gælde andre visa regler, som du bør læse mere om. Læs mere nedenfor.
Ferie med Formål anbefaler altid at du holder dig opdateret på de seneste indrejse bestemmelser her.
Du bør ligeledes holde dig opdatre på visumreglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Vaccination
Vi henviser til Statens Serums Instituts hjemmeside. Her kan du læse alt relevant information når det kommer til vacciner. Du kan også kontakte din egen læge. Det kan være en fordel, hvis du ved hvor i Sydafrika du vil rejse hen, inden du kontakter lægen. Vacciner kan afhænge af rejsens længde, destination og rejsetype.
Flybilletter
Du modtager dine flybilletter kort efter du har bestilt din rejse. Ved modtagelse af flybilletterne, er det vigtigt, at du tjekker alle navne på billetten. Navnene skal stå præcis som i dit/jeres pas. Opdager du fejl, er det vigtigt, at du kontakter os med det samme. Flybilletterne modtager du via email. På flybilletterne fremgår rejseplanen samt din booking reference. Når du ankommer i lufthavnen, skal du tjekke ind med dit pas og din bookingreference.
Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om flytiderne via APPen CheckMyTrip.
Sædereservation & opgraderinger
Ønsker du at opgradere din siddeplads til ekstra benplads eller anden ekstra komfort, kan du på flyselskabets hjemmeside logge ind under “manage my booking.” Her vil du kunne vælge eventuelle opgraderinger såsom ekstra benplads, business class, wifi ombord samt madvalg. (specielle måltider såsom vegetar, glutenfri m.m.)
Vær opmærksom på, at disse opgraderinger ofte er imod gebyr. Vi anbefaler derfor, at du har dit kreditkort klar til betaling. Du bedes ligeledes være opmærksom på, at de fleste opgraderinger først gør sig gældende kort tid inden afrejse – ofte 48 timer inden.
Ændrer du ingenting, vil flyselskabet tildele dig/jer en plads ved check-in. Her er der ingen garanti for, at I kommer til at sidde ved siden af hinanden – dog gør personalet alt hvad de kan for at opfylde jeres ønsker.
Vi gør opmærksom på, at flyselskabet har alle rettigheder til at foretage eventuelle ændringer i reservationerne.
Bagage
Vi anvender flere forskellige flyselskaber til vores destinationer. Det kan derfor variere hvor meget bagage du må medbringe. Du finder informationen om bagagen på din flybillet. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os.
Du kan med fordel læse mere om bagageregler på vores side om bagage regler. Her finder du mere information til dig der rejser med børn og/eller medbringer special bagage i form af klapvogn og lign.
Bagage på safarirejser
En safarirejse skiller sig lidt ud sammenlignet med andre rejser. Vi anbefaler, at du pakker dine ting i bløde tasker, og ikke almindelige hårde kufferte. Dette er af hensyn til pladsmangel i safaribilerne.
Som altid anbefaler vi, at du pakker de mest nødvendige ting i din håndbagage. Ting som: medicin, flybilletter, forsikringspapirer, bilnøgler, penge, kamera og pas.
Øvrigt
Flyver du via O.R. Tambo lufthavn i Johannesburg, bør du være opmærksom på, at indtjekket bagage her skal have mindst én flad side og ikke må have lange løse stropper (som f.eks. en rygsæk). Er dette tilfældet, bedes du anvende en “bagage wrapping service” maskine inden du checker din bagage ind.
Pakkeliste til Sydafrika - hvad skal jeg medbringe?
Rejser til Sydafrika kan have forskellige formål. Nogle skal på safari. Nogle skal opleve de lokale landsbyer. Andre skal på vandre eller på vinsmagning. For at gøre det nemmest muligt for dig, har Ferie med Formål derfor lavet en pakkeliste til hver enkel rejse. Gå ind og find vores rejser til Kenya. I hvert program kan du downloade vores pakkeliste, som du kan gå ud fra.
Skal du have skræddersyet en rejse, som ikke er på vores hjemmeside, laver vi en pakkeliste der gælder for netop din rejse.
Måltider under safarirejsen
På vores rejser er helpension normalt inkluderet i rejsens pris. Helpension udgør morgenmad, frokost (ofte picnic) samt aftensmad. Drikkevarer er på egen regning.
Støtte til lokalbefolkningen
Hos Ferie med Formål gør vi alt vi kan for at bidrage med mest mulig støtte til de lokale. Vi mener nemlig, at de lokale er med til at skabe den perfekte ferieoplevelse.
På nogle af vores rejser til Sydafrika inkluderes der eksempelvis besøg på skoler samt afrikanske stammer. Dine besøg er inkluderet i rejsens pris og beløbet går udelukkende til stedet vi besøger. Et besøg hos en lokal stamme giver dig en autentisk oplevelse – og du bidrager med økonomisk støtte til skolegang og medicin.
Forsikringer
Vi henviser til vores side om forsikringer. Her kan du læse om alt der har med din rejseforsikring at gøre.
Vi anbefaler altid, at du som minimum har en rejseforsikring der dækker sygdom og hjemtransport.
Rejsebetingelser
Vi anbefaler, at du læser vores generelle rejsebetingelser, da de er en del af aftalevilkårene ved køb af rejser hos Ferie med Formål.
Rejser købt af Ferie med Formål omfatter ‘loven om pakkerejser.’
Sprog i Sydafrika
I Sydafrika findes der 11 forskellige sprog, som alle er implementeret i nationalsangen. Det er forskelligt alt efter hvor i Sydafrika du befinder dig hvilket sprog folk snakker. Engelsk er dog meget udbredt og det vil derfor ikke være et problem at kommunikere med lokalbefolkningen.
Engelsk kundskaberne i stamme-landsbyerne kan nogle steder være begrænset. Her vil vores lokalguide assistere.
Valuta
Valutaen i Sydafrika hedder Rand. (Zar). 100 Zar svarer til ca. 40 danske kroner. Vi anbefaler at du hæver penge i lufthavnen allerede ved ankomst. Det kan ligeledes være en god idé at medbringe nogle euros til mellemlandingerne.
Du finder den opdaterede valutakurs her.
Tidsforskel
Tidsforskellen i Sydafrika afhænger af, om det er sommer- eller vintertid i Danmark.
- Ved sommertid i Danmark er der ingen tidsforskel.
- Ved vintertid i Danmark: +1 timer. Det vil sige når kl. er 12:00 i Danmark, er kl. 13:00 i Sydafrika.
Myg
Myg fremkommer når temperaturen daler om aftenen. På de fleste lodges sprayer de dagligt. Vi anbefaler, at du tager langærmede bukser/trøjer på om aftenen og medbringer en myggespray som du kan anvende.
Elektricitet
I Sydafrika anvender man 220 volt. Det er dog vigtigt, at du medbringer et adapter med 3 tykke, runde ben.
Telefoni og internet
Hvis du ved på forhånd, at du skal anvende telefon på rejsen, kan du med fordel købe et simkort. Landekoden i Sydafrika er +27. Husk at slå roaming og data fra din telefon når du går ombord på flyet i Danmark. På den måde undgår du at betale for dyr roaming og data på din ferie. Husk på, at de fleste indkvarteringer har wifi.
Vi anbefaler ligeledes at man begrænser brug af telefoni på safariturene af respekt for andre medpassagerer.
Drikkepenge
Drikkepenge er en del af de lokales lønninger. Det er derfor god kutyme at give drikkepenge.
Når det gælder drikkepenge, er det helt op til dig hvor meget du vil give. Nedestående er et vejledende eksempel kutyme:
- Guide/chauffør: 100-150 Rand for en heldagstur (2 personer)
- Restaurant: 10-30 Rand eller 10 % af regningen
- Rengøring: 10-20 Rand om dagen
Prisniveau
Kulturelle forskelle
En safaritur foregår i fri natur. Vi kan derfor ikke garantere, at du oplever det dyreliv, du håber. Uanset hvad safarituren bringer, beder vi dig være indforstået med følgende:
- Chauffører og lokalguider gør deres bedste for, at du skal opleve dyrelivet. Ofte vil du være imponeret over, hvor dygtige de lokale er til at spotte en leopard på afstand. Alt kan foregå på et splitsekund.
- Chauffører kører så tæt på dyrene, som de kan, men er nødt til at holde en vis afstand af respekt for dyrene samt din sikkerhed. Vi beder ikke chaufførerne om at køre tættere på – de har styr på det.
- Kørsel foregår på vejene i Nationalparker. Ikke uden for vejene. Overtrædelse af reglerne fra chaufførens side, medfører bøder til chaufførerne – og i værste tilfælde kan det betyde, at de bliver fyret. Vi opfordrer derfor aldrig chaufføren til at køre steder, hvor de ikke må.
- Husk, at alle gerne vil have gode billeder med hjem. Respekter eventuelle medrejsende.
- Ord som ’nigger’ og ’neger’ hører ingen steder hjemme i Afrika. Anvend ord som ”de lokale”.
- Vi befinder os på et kontinent, hvor fattigdom hærger i flere lande. Respekter derfor, at vand og elektricitet kan være en mangelvare nogen steder.
- Spørg altid om lov, hvis du vil fotografere personer.
Hotelskat
Sydafrika har indført hotelskat. Det betyder, at du under opholdet skal betale mellem 6-8 zar pr værelse pr. nat. Hotelskat er ikke inkluderet i rejsens pris.
Læs mere om hotelskat.
Safarirejsen
En af de største grunde til, at Ferie med Formål har udvalgt nogle af landende i Afrika som destinationer, er for at give dig muligheden til at opleve dyrene, hvor de hører hjemme – i det fri – og ikke i en dyrepark, hvor de lever under dårlige forhold. Under din safari kan du opleve, at dyrene ofte kommer helt tæt på. Vi vil derfor minde dig om følgende:
- Luk altid døre og vinduer på hotellet og i lodges. Lyn altid teltet helt ned, når du forlader det. Aber kan nemt forekomme på safarien og bør ikke komme i nærheden af noget, de ikke kan tåle. Heriblandt alkohol og medicin.
- Følg altid råd og rådgivning fra lokalguide/chauffør. Det er dem, der er eksperterne.
- Fodr aldrig dyrene.
- Rør aldrig dyrene.
- Ager aldrig aggressivt eller højlydt og undgå vilde bevægelser foran dyrene.
- Vi efterlader kun fodspor i naturen – intet skrald og andet affald.
- Vi tager ingenting fra naturen.
- Husk altid, at vi er i dyrenes hjem og på deres vilkår.