Når vi søger væk fra storbyerne og kommer ud på landet, overnatter vi i de klassiske 'Homestays'. Et 'Homestay' er et gæsteværelse, som vores lokale værtsfamilier stiller til rådighed til os. Her overnatter vi på lokale vilkår, og værelset er ofte samme standard som hos de lokale.
Lokale homestay består af en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Badeværelse med toilet og bruser. (Toilet kan være anderledes end vi er vant til i Danmark)
Bor man på et lokalt homestay, kan man forvente, at varmt vand og elektricitet er begrænset. Ligeledes er det ikke sikkert, at wifi er tilgængeligt.
Bemærk: Billederne er vejledende og taget fra nogle af vores homestays på forskellige destinationer. Billederne er til for at give dig et indtryk af den gennemsnitlige standard på et homestay.
Sok San Beach Resort inviterer dig på en hyggelig feriestemning. Med sine træhytter med stråtag og adgang til sin hvide sandstrand, bliver badeferien ikke bedre. Resortet har udendørs lounge, restaurant samt bar der alle vender ud mod havet.
Sok San Beach Resort har fælles opholdsområde. Du kan tage på cykelture eller prøve kræfter med aktiviteter, såsom madlavning og sejlture. Der kan desuden bestilles massagebehandlinger.
På resortet får du et 26 kvm stort dobbeltværelse til rådighed. Været har en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Aircondition. Safetybox. Træ- eller paketgulv. Privat badeværelse med toilet, bruser, gratis toiletartikler og hårtørrer. Samtlige ferieboliger har egen markbalkon.
Lokalsamfundet i den landsby, vi skal besøge, tilbyder, sammen med Ferie med Formål, det, man kalder ”community-based tourism”. Dvs. de tilbyder oplevelser til turister, som er økonomisk og samfundsmæssigt bæredygtige for lokalsamfundet. På turen bor du hos en cambodiansk familie. Du kommer til at indgå i deres hverdag, da du både skal spise og arbejde sammen med dem – bl.a. skal du med ud og arbejde i markerne og fodre dyr, og du kommer også til at lære at lave nogle af de lokale håndværker. Bl.a. skal du prøve at lave de samme kurve og koste, som de lokale laver og sælger på markedet. Men det hele er selvfølgelig ikke kun arbejde – vi tager også en tur med oksekære gennem frodige rismarker og over klukkende vandløb og besøger flere gamle, smukke templer. I løbet af disse tre dage kommer du dermed helt tæt på de lokale på en afslappet måde, og du vil med garanti altid huske dem, du møder, og det, du oplever sammen med dem. Efter disse dage, venter en afslappet badeferie på Cambodias næststørste ø, Koh Rong.
Har du lyst til at opleve mere af Cambodia, inden en eventuel badeferie, kan vi skræddersy den perfekte rejse til dig. Måske der er lidt inspiration at hente på vores øvrige rejser til Cambodia.
En rejse til fordel for de lokale
På denne rejse inviterer vi dig med ud på landet, så du får et indblik i den lokale hverdag, og hvordan indtægtskilderne ser ud, når de ikke er fra turismen. Vi besøger lokale landsbyer, hvor du bidrager med at producere lokale produkter, hjælper med landbruget og møder de lokale. På denne rejse får du en oplevelse for livet, og du får et indtryk af, at du har gjort en enorm forskel for de lokale – og det har du!
Modtag et tilbud på rejsen
Vores rejser er skræddersyede eksempler og kan bookes som de er, eller formes præcis som du ønsker. Vores priser er fra-priser og tager udgangspunkt i lavsæsonen for 4 rejsende. Udfyld formularen nedenfor og lad os sammen skabe din drømmerejse.
Inkl. fly
16 dage
Ubegrænset
Fra pris:10.199 DKK / pr. pers
Følgende er inkluderet i rejsen
Du kan blandt andet se frem til…
Flybillet tur/retur fra Danmark
Indenrigsfly til Sihanoukville
Alt nævnt transport i køretøj med aircondition
14 x morgenmad (dag 3-15)
3 x frokost (dag 3, 4 & 5)
2 x middag (dag 3 & 4)
Alle nævnte homestays
Bådtur til Koh Rong tur/retur
Hotelophold på Koh Rong
Besøg i lokale landsbyer
Frivilligt arbejde
Besøg i lokale landsbyer
Vi får et indblik i den lokale hverdag når vi besøger flere lokale landsbyer
Det lokale håndværk
Under nogle af vores besøg, får vi lov til at prøve kræfter med det lokale håndværk.
Frivilligt arbejde i Cambodia
Vi deltager i et lokalt plastikgenbrugs projekt og hjælper til med dagens gerninger. Herunder landbrug, madlavning og pasning af dyr.
Badeferie på Koh Rong
Vi afslutter rejsen med en 09-dages ferie på ferieøen, Koh Rong, på et 4 stjerners strandresort.
Dagsprogram
Dag 01 - Afrejse fra Danmark
Vi rejser fra Danmark med bedst mulig flyløsning til dine valgte datoer.
Dag 02 - Velkommen til Siem Reap
Velkommen til Siem Reap, Cambodia
Velkommen til Siem Reap. Vores lokale engelsktalende repræsentant møder dig, og kører dig til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd. Eventyret starter imorgen. Rigtig god fornøjelse.
Dag 03 - Mod Chansor Village
Vi får et indblik i det at høste ris
I dag bevæger vi os væk fra turismens hverdag, og kører ud til kanten af Tonle Sap floden. Her hopper vi ombord på en båd, der sejler os til den lokale landsby, Kompong Phluk. Kompong Phluk er et isoleret Khmer samfund, der er sammensat af 3 landsbyer. Alle huser i landsbyen, er bygget på pæle, der alle måler mellem 6-8 meter i højden. De knap 3000 Khmer folk der bor i landsbyen, lever af at fiske og dyrke grøntsager på flydende farme.
Undervejs sejler båden gennem mangroveskove, hvor et spændende dyreliv kan opleves – herunder aber. Vi forsætter til den lokale landsby, Chansor. Her skal vi overnatte – på samme vilkår som de lokale. Det betyder, at vi får et lokalt homestay (gæsteværelse) til rådighed. Under opholdet, vil der ikke være varmt vand at bade i – og det skal nævnes, at sengetøj ikke bliver skiftet under dagene. Så hold det så rent som muligt. Vi spiser frokost med vores lokale værtsfamilie, og vores lokalguide hjælper os med eventuelle sprogvanskeligheder. Efter frokosten, deltager vi i et lokalt plastikgenbrugs projekt.
Resten af dagen er i selskab med den lokale værtsfamilie, der glædeligt deler viden om deres kultur og tradition.
Dag 04 - Skjulte templer, cykling og cooking class
Vi starter dagen med en lille køretur til Samrong-landsbyen. Her hopper vi op på en vogn, der kører os gennem rismarker og landsbyer, til vi ankommer til det skjulte tempel, Banteay Ampil, der er overbevokset af jungle. På vej tilbage til landsbyen, stopper vi ved et buddhistisk tempel, hvor en munk velsigner os. Efter frokost, hopper vi op på cyklerne, og kører til en lokal Khmer familie, der viser os, hvordan man laver sivkoste – du har du lyst, kan du også prøve. Herefter bliver vi vist rundt i byen, hvor der er mulighed til at deltage i forskellige lokale aktiviteter. Heriblandt fiskeri, landbrug og pleje af dyrene. Om aftenen, hjælper du med at ordne aftensmaden. Her får du et indblik i de forskellige ingredienser, og lærer samtidig, hvordan man laver en ægte, lokal middag.
Vi afrunder dagen med en fantastisk solnedgang over rismarkerne.
Dag 05 - Afsked, tempelbesøg og retur til Siem Reap
Om morgenen nyder vi en lækker morgenmad og tager afsked med værtsfamilien, inden vi får en traditionel velsignelse af en munk og begiver os afsted til Koh Ker Temple. Dette gamle tempel ligger dybt ude i skovens ro, og blev opført helt tilbage omkring år 1000.
Efter vi har været på opdagelse ved Koh Ker, spiser vi en lækker picnic, inden vi tager videre til det smukke, hinduistiske ”Lotus Pond”-tempel, Beng Mealea, som blev bygget af kong Suryavarman II i det 11. århundrede. Herefter kører vi tilbage til Siem Reap og vores næste eventyr.
Dag 06-14 - Badeferie på Koh Rong
Koh Rong
På dag 05 kører vi til Siem Reap lufthavn, hvorfra vi flyver en kort indenrigstur til Sihanouk Ville. Turen tager en times tid. Herfra sejler vi med speedbåd til øen Koh Rong.
Fly, båd og transfer er selvfølgelig inkluderet i rejsens pris.
Vi ankommer til Koh Rong, hvor de sidste dage af din ferie kommer til at gå med ren og skær afslapning i et sandt ferieparadis.
Koh Rong nås med blot en times bådtur fra fastlandet, Sihanoukville. Trods den korte transporttid er forskellen utrolig. Koh Rong er et tropisk paradis med hvide sandstrande, turkisfarvet vand og grønne skove. På øen vil du opleve en afslappende tilværelse, der rummer færre turister end på fastlandet.
Koh Rong ligger ud for kysten af Sihanouk-halvøen og er Cambodias næststørste ø med et areal på 78 kvadratkilometer. Øen er berømt for sin fredfyldte skønhed, og sammen med naboøen Koh Rong Samloen udgør den et sandt ø-paradis. Størstedelen af øens kyster er strande, og der findes mange små resorts med en skøn beliggenhed rundt omkring på øen.
På den vestlige side af Koh Rong finder du Long Beach, som er øens fineste strand. Det er en 7 km lang, dråbeformet hvid sandstrand. Stranden går også under tilnavnet Sok San Beach, som den har fået efter fiskerbyen ved strandens nordlige ende. Longtailbåde sejler fra Koh Touchs mole til Long Beach, så solglade gæster kan komme på dagture med solbadning og svømning på den smukke strand. Du kan også selv gå hertil via en sti, som går gennem junglen fra Koh Touch Beach (ca. 1½ times vandring). I strandens sydlige ende finder du resortet The Royal Sands, og i den nordlige ende finder du Soksan Beach Resort.
Under dit ophold bor du på Soksan Beach Resort.
Har du lyst til at opleve mere af Cambodia inden en eventuel badeferie? Kontakt Ferie med Formål, så skræddersyer vi den perfekte rejse til dig.
Dag 15 - Hjemrejse
Banteay Srey
I dag tager du tilbage til Siem Reap – eller Phnom Penh – for at tage flyet hjem eller videre. Vi håber, at du har haft en god og oplevelsesrig ferie.
Vi ønsker dig en god hjemrejse.
Dag 16 - Ankomst til Danmark
Du skal have tak for at du valgte at tage på denne tur og dermed støtte de lokale. Og vi håber, du har nydt dit møde med lokalbefolkningen i ét af Cambodias smukke landområder.
Indkvarteringer
Nedestående indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.
Lokalt homestay
Sok San Beach Resort
★★★★
Vi anvender cookies på vores hjemmeside, for at give dig den mest relevante oplevelse, ved at huske dine præferencer og gentage besøg.Læs mereVed at klikke på "Accepter" accepterer du brugen af alle cookies.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.