På et skønt naturområde der totalt rummer 60 hektar, ligger Shiluvari Lakeside Lodge. Fra lodgen kan du nyde en fantastisk udsigt til den nærliggende sø og de frodige, grønne områder. Det rolige område sørger for en behagelig stemning blandt naturens omgivelser, og har du lyst, kan du nyde den ved hotellets pool, som ligger placeret lige foran søen.
På hotellets restaurant kan du nyde en continental breakfast hver morgen - og har du lyst, kan du arrangere en frokost (picnic) som du kan tage med, når du skal på game drive. Restauranten serverer desuden aftensmad a la carte.
Dobbeltværelse Under opholdet får du et dobbeltværelse til rådighed. Værelset rummer en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Kaffe & te faciliteter. Ventilator. Myggenet. Køleskab. Privat badeværelse med bad og toilet samt håndklæder.
Kubu Safari Lodge ligger ved en flod og i et område med kort afstand til lufthavnen. Kapama Game Reserve og Thornybush Game Reserve er værd at opleve, hvis en aktivitet er på dagsordenen, mens dem, der ønsker at opleve områdets naturlige skønhed, kan udforske Klaserie Nature Reserve og Thornybush Game Reserve.
Overnatningsstedet har en restaurant, en udendørs pool, sauna og et fitnesscenter. Der er desuden gratis Wi-Fi.
Dobbeltværelse Under opholdet får vi et dobbeltværelse til rådighed. Værelset er udstyret med to enkeltsenge. Ventilator. Myggenet. Gratis wifi. Privat badeværelse med bruser, hårtørrer, toilet og gratis toiletartikler.
Med et ophold på Court Classique Suite Hotel i Pretoria befinder du dig kun få minutter fra Pretoria Art Museum og tæt på University of Pretoria. Dette 4 stjernede hotel ligger ligeledes i kort afstand fra Loftus Versfeld Stadium og Union Buildings.
Under opholdet kan du lade dig forkæle med massage og ansigtsbehandlinger på stedet. Hotellet tilbyder desuden gratis wifi og supermarked. I hotellets restaurant kan du nyde godt af morgenmad, frokost og aftensmad.
Studio lejlighed Under opholdet får du en 40 m² stor studio lejlighed til rådighed. Lejligheden er udstyret med en dobbeltseng eller to enkeltsenge samt et mindre tekøkken med de mest almindelige køkken faciliteter. Køleskab. Mikroovn. Gratis wifi. Airconditon. Privat badeværelse med brus/bad og toilet. Med udsigt til haven.
Log-Inn Hotel ligger blot 5 minutters gang fra Knysnas havnefront og lagune samt kun 2 gader fra landsbyens butikscenter. Der tilbydes gratis WiFi på samtlige værelser.
Knysna Log-Inn Hotel har en hyggelig lobby med trætrappe og blyindfattede ruder. Under opholdet har du mulighed for at koble af på hotellets poolterrasse. Log-Inn tilbyder roomservice fra nærliggende restauranter.
Hotellet har medlemsskab til de 2 golfbaner i verdensklasse i Knysna, Pezula og Simola. Andre aktiviteter i nærheden omfatter rapelling, vandreture i skoven samt bådture.
Dobbeltværelse Vi indkvarteres på et 23 m² stort dobbeltværelse. Værelser rummer en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Aircondtion. Kaffe -og te faciliteter. TV. Safetybox. Privat badeværelse med bruser eller badekar. Hårtørrer. Visse værelser har balkon.
Velkommen til Waderom Wine & Guest House. Hotellet er et af de mere autentiske indkvarteringer der er at finde på denne rejse. Vi overnatter på den charmerende vingård, der ligger i hjertet af Robertson Valley, mellem vinmarker og frugtplantager, og hvor familietraditionerne stadig står stærkt. Vores vært Phillip, der er 4. generation af Du Toit-familien, vælger altid de bedste druer fra hver høst, hvilket resulterer i vine af høj individuel kvalitet. Maden er lavet på bedstemor Zeemans gamle familieopskrifter, der sikrer uforglemmelige måltider.
Dobbeltværelse Vi får et dobbeltværelse til rådighed under opholdet. Dobbeltværelset rummer to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Aircondition. Kaffe/te faciliteter. Nogle værelser har køkken. Privat badeværelse med toilet og brus/bad.
Rivierbos Guest House er en smuk oase, som ligger i charmerende omgivelser, knap 3,5 km fra Stellenbosch. Indkvarteringen ligger placeret i en have langs Eerste-floden, hvilken giver dig en fantastisk udsigt.
I hotellets restaurant kan du nyde morgenmad og fra restaurantens terrasse, kan du nyde udsigten til de smukke omgivelser. Slap af ved hotellets pool område, hold venner opdateret derhjemme med hotellets wifi eller udforsk de omkringliggende vinområder.
Dobbeltværelse Under opholdet får du et dobbeltværelse til rådighed. Værelset er udstyret med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Aircondition. Gratis wifi. Kaffe- og te faciliteter. Safetyboks. Privat badeværelse med toilet, bruser eller badekar samt enkle toiletartikler.
Dette 4-stjernede boutique-hotel ligger i Green Point, kun 2 minutter fra Victoria & Alfred Waterfront og 15 minutters gang fra Cape Town centrum. Hotellet tilbyder moderne, luksuriøse værelser i hyggelige omgivelser og med gratis trådløs internetadgang.
Som gæst på hotellet kan du dagligt starte dagen med morgenbuffet. I baren kan du nyde forfriskende drikkevarer og snacks. Det berømte restaurantkvarter Sea Point ligger tæt på hotellet.
Dobbeltværelse Under opholdet får du et 25 m² stort dobbeltværelse til rådighed. Det moderne dobbeltværelse er udstyret med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Vifte. Safetyboks. Kaffe- og te faciliteter. Gratis wifi. Fladskærms TV. Privat badeværelse med toilet, bruser og toiletartikler.
Følg med på en spændende rundrejse blandt vilde naturreservater og autentiske, lokale landsbyer. Rejsen tilbyder nogle af de Sydafrikas mest suveræne seværdigheder.
Oplevelserne står nærmest i kø på denne rejse, der bringer jer gennem Sydafrika fra nordøst til sydvest. I bliver ledsaget af en dansk rejseleder, en lokal rejseleder og en erfaren chauffør, der vil gøre alt hvad der står i vores magt for at I får en uforglemmelig rejse. Rejsen foregår i moderne og komfortable køretøjer med aircondition. Mellem Johannesburg og Knysna tager I et rutefly. Når I er på game drive køres der i åbne 4-hjulstrækkere, så I kan nyde dyrelivet fra første parket. Se flere rejser til Sydafrika.
En rejse til fordel for alle
Rejsen indledes i den nordøstlige del af Sydafrika. Her skal vi besøge Shangaan-stammen, hvor vi kan få et indblik i dagligdagen for lokalbefolkningen. Vi får en oplevelse ud over det sædvanlige, når vi besøger en medicinmand, og får en unik indføring i den traditionelle religion. Dyrelivet opleves på nærmeste hold i den verdensberømte safaripark Krüger National Park. Vi kommer på tur rundt i Sydafrikas administrative hovedstad, Pretoria, hvor vi tager et par skridt tilbage i tiden og lærer mere om landets historie. Vi besøger Sydafrikas største by, Johannesburg, der på mange måder indkapsler selve sjælen af Sydafrika. Her besøger vi den mest berømte af alle townships Soweto; oplever den eneste gade i verden der har huset 2 modtagere af Nobels fredspris; og besøger Apartheid Museet. Vi flyver fra Johannesburg til den hyggelige kystby Knysna, hvor vi bl.a. snører skoene for at komme ud at vandre langs den imponerende kystlinje. Vi skal også besøge den lokale Xhosa-stamme og få et indblik i deres skikke og traditioner. I Franschhoek besøger vi en vingård, der har eksisteret i mere end 300 år, og hvor vi får lov at smage på nogle af de himmelske dråber der laves i disse områder. Vi oplever Cape Town, som af mange betegnes som verdens smukkest beliggende by. Her skal vi på en byrundtur, hvor vi blandt andet oplever det farverige Bo-Kaap og byens livlige havnefront. Vi kommer ud til Atlanterhavet, hvor vi skal se både sæler og pingviner.
Modtag et tilbud på rejsen
Vores rejser er skræddersyede eksempler og kan bookes som de er, eller formes præcis som du ønsker. Vores priser er fra-priser og tager udgangspunkt i lavsæsonen for 4 rejsende. Udfyld formularen nedenfor og lad os sammen skabe din drømmerejse.
Inkl. fly
14 dage
4 personer
Sværhedsgrad: Let (T1)
Sværhedsgrad: Let (T1)
Denne rejse indeholder trekking i Knysna. Trekket er på knap 2 kilometer og varer ca. 45 minutter. Vi anbefaler, at du medbringer gode sko, da terrænet kan være varierende og glat i tilfælde af regn.
T1
Fra pris:22.997 DKK / pr. pers
Følgende er inkluderet i rejsen
Du kan blandt andet se frem til…
Flybillet tur/retur fra Danmark
Transfer til/fra lufthavn i Afrika.
Alle nævnte game-drives i landcruiser.
Indenrigsfly til Knysna
Dansktalende rejseleder.
Engelsktalende lokalguide.
Engelsktalende chauffør.
Gebyrer til Nationalparker.
Drikkepenge til lokalguider.
11 x morgenmad.
2 x frokost.
6 x aftensmad.
Alle skatter og gebyrer i Danmark.
Følgende er ikke inkluderet i rejsen
Måltider der ikke er nævnt ovenfor. (kan tilkøbes)
Drikkevarer.
Visum.
Afbestillingsforsikring.
Alt som ikke står nævnt under ‘inkluderet’.
Krüger National Park
Glæd dig til en actionfyldt safari rejse i Krüger National Park – parken der er kendt for at have en af verdens største koncentrationer af dyrearter.
Cape Town
Eller ‘The Mother City’ som den kaldes af de lokale. Byen betragtes som en af verdens smukkeste byer.
Et indblik i den lokale hverdag
Vi får et indblik i den lokale hverdag, når vi besøger nogle af de lokale landsbystammer. Besøgene er med til at støtte stammerne økonomisk.
Et glimt af Sydafrikas barske fortid
Vi besøger flere kendte områder og townships der bl.a. tager dig med tilbage til det barske apartheid-styre.
Trekking i Robberg Naturreservat
Området er et verdensarvssted, da klipperne fra regionen kan dateres hele 120 millioner år tilbage.
Vinområderne i Breede River Valley
Rejsen tager dig med til Breede River Valley, hvor vi skal smage på druerne og overnatte på en vingård.
Dagsprogram
Dag 01 - Afrejse fra Danmark
Vi rejser fra Danmark og ankommer til Johannesburg imorgen. Undervejs vil der være minimum én mellemlanding.
I enkelte tilfælde vil ankomsten være samme aften.
Dag 02 - Ankomst til Johannesburg og videre til Soutpansberg
Velkommen til Johannesburg
Når I er kommet vel gennem paskontrollen i lufthavnen står jeres danske rejseleder, lokale guide og chauffør klar til at byde jer velkommen. Vi fortsætter dagens rejse med at køre mod den spektakulære bjergkæde Soutpansberg i den nordlige Limpopo-provins, der er kendt som indgangen til de tre nabolande – Mozambique, Zimbabwe og Botswana. Vel fremme til vores lodge, er eftermiddagen til fri disposition, hvor der er mulighed for at slappe af efter en lang rejse.
Vi overnatter på det 4-stjernede hotel Shiluvari Lakeside Lodge, der er beliggende på 30 hektar naturlig vegetation. Vi kan være heldige at se vandbukke og kuduer, som jævnligt besøger området.
Kørsel: Ca. 425 km.
Dag 03 - Soutspansberg – landsbybesøg - Hoedspruit
Efter en god nattesøvn er det tid til en særlig oplevelse, når vi skal se hvordan folk bor og lever i dette område. For ingen rejser til det afrikanske kontinent er fuldendt førend vi har mødt den lokale befolkning på deres præmisser – et autentisk møde langt væk fra klassisk turisme. Så dagen tilbringer vi i landsbyen Mphambo, der er beboet af folk fra Shangaan-Tsonga-stammen. Den sorte sydafrikanske befolkning er opdelt i 4 store etniske grupper: Nguni (Zulu, Xhosa, Ndelebe og Swazi), Sotho, Venda og Shangaan-Tsonga.
I landsbyen Mphambo vil vi opleve den samme venlighed og gæstfrihed, der altid har kendetegnet stammen. Mændene tager sig typisk af kvæget, mens kvinder tager sig af dyrkningen af jorden. Når vi ankommer, vil vi møde den lokale høvding, som vil introducere os til landsbyen og dens beboere. Mens vi bliver budt på forskellige lokale retter, får vi et unikt indblik i landsbybeboernes hverdag, hvor de fortæller os om deres kultur, skikke, historie, dagligdag og forhold til deres forfædre.
Vi vil møde den lokale medicinmand, som vil give os en nærmere indføring i hvordan de anvender planter og urter til at forebygge og kurere forskellige sygdomme. Vi vil også opleve deres traditionelle dans og musik – det er en musikgenre, som er kendetegnet ved et ekstremt hurtigt tempo og specielt skabt til en dansestil med fokus på fodarbejdet. Hvis I har mod på det, kan I blive budt op til dans.
Efter en minderig dag er det tid til at tage afsked med landsbyen og køre til vores lodge for de næste 2 nætter. Vi overnatter på det 4-stjernede hotel Kubu Safari Lodge, der ligger i et stort privat naturreservat lige uden for Krüger National Park. Mens vi nyder en sundowner og absorberer dagens indtryk, kan vi være heldige at se giraffer eller antiloper der defilerer forbi.
Kørsel: Ca. 250 km.
Dag 04 - Krüger National Park
Løven udgør én ud af afrikas ‘Big 5’
I dag skal vi tidligt op og have en hel dags game drive i Sydafrikas største nationalpark, der har et areal på næsten 20.000 km². Krüger Nationalpark blev etableret i 1926 og åbnede portene for de første 3 gæster i 1927. I dag kan parken prale af at have en af verdens største koncentrationer af dyrearter – mere end 140 forskellige pattedyrsarter, mere end 100 forskellige krybdyrsarter og mere end 500 fuglearter. Landskabet i parken er meget varieret, og der er mange permanente floder og vandhuller, hvilket er årsagen til at mange af arterne har deres tætteste bestande her – 90.000 impalaer; 27.000 bøfler; 18.000 zebraer; 12.000 elefanter; 9.000 næsehorn; 5.000 giraffer; 3.000 flodheste; 1.600 løver og 1000 leoparder. Så på dagens game drive er der en stor chance for at vi kan komme til at opleve The Big Five – næsehornet, løven, leoparden, elefanten og bøflen. Udtrykket stammer helt tilbage fra 1800-tallet, hvor man gik på storvildtjagt til fods.
Jagerne vurderede, at disse fem dyr var dem der var sværest og farligst at nedlægge. Så selv om begrebet stammer fra en svunden tid, så er der ikke ændret ved at det stadig er en bedrift og kræver en del held at spotte disse fem dyr.
Men uanset hvilke dyr vi oplever på dagens game drive er det altid en kæmpe oplevelse. At sidde og betragte gazellerne, der elegant springer gennem græsset. Eller girafferne, der strækker sig lige det længere for at kunne indtage bladene fra de karakteristiske akacietræer. Eller de store flokke af zebraer, hvor hvert eneste af deres mønstre er unikke som menneskers fingeraftryk. Eller geparden, der med sin slanke og atletiske krop er verdens hurtigste pattedyr. Vi kører rundt i en åben 4- hjulstrækker for bedre at kunne nyde og betragte dyrelivet.
Dag 05 - Hoedspruit - Pretoria
Paul Krüger House
Efter et skønt morgenmåltid er det tid til at tage afsked med dyrelivet ved Krüger National Park og drage videre sydvest på. Målet for dagens rejse er Sydafrikas administrative hovedstad Pretoria. Byen er også kendt som ”Jacaranda City”, når gaderne i september til november er foret lilla af de mange smukke træer.
De første to Jacaranda-træer blev plantet i 1888 af den lokale gartner JD Cilliers i hans egen have. Imponerende nok står de 2 træer stadig den dag i dag på Sunnyside Primary School. Ved udgangen af 1800-tallet importerede blomster- og træproducent James Clark Jacaranda-træer fra Australien og begyndte at dyrke dem i stor skala. I november 1906 donerede han 200 små træer til Pretoria City Council, som de plantede i den nuværende Bosman Street. Det anslås, at der i dag er mere end 70.000 Jacaranda-træer fordelt over hele Pretoria. Byen blev oprindeligt grundlagt i 1855 af Voortrekkerne og opkaldt efter en af deres ledere – Andries Pretorius. I 1860 blev byen hovedstad i Transvaal og i 1910 for hele Sydafrika. Statsfunktionerne i Sydafrika er geografisk tredelt – parlamentet (lovgivende) holdet til i Cape Town, højesteret (dømmende) holder til i Bloemfontein og statsadministrationen (udøvende) holder til i Pretoria. Den guidede sightseeingtur rundt i byen bringer os tilbage i historien. Vi skal bl.a. opleve Voortrekker-monumentet, Union Buildings og Krüger House.
Vi har 2 overnatninger på det 4-stjernede hotel Court Classique Suite Hotel.
Kørsel: Ca. 441 km.
Dag 06 - Pretoria - Johannesburg
Nelson Mandela House
Efter morgenmaden kører vi til Johannesburg. Uden at overdrive kan Johannesburg siges at være kontrasternes by. ”Joburg”, som den ofte omtales, er Sydafrikas største by med et indbyggertal på ca. 6,3 millioner mennesker. Idag skal vi ud at besøge den berømte og berygtede township Soweto (South West Township) og få et lille indblik i dagligdagen her. Det anslås, at der bor ca. 2 millioner mennesker i byområdet, der er omkring 65 km² stort.
På vores tur rundt i Soweto skal vi besøge Nelson Mandelas hus. Allerede som ung jurastuderende blev Mandela involveret i frihedskampen mod det hvide apartheidstyre. Han blev hurtigt en af frontfigurerne i African National Congress (ANC), og fra 1947 og 14 år frem boede han og hustruen Winnie på adressen Vilakazi Street, House 8115 i Soweto. Da han i 1961 forlod huset, var det i huj og hast, på flugt for sit liv. Han genså huset i 1990, efter at have tilbragt 27 år som fængselsfange, og sagde ved den lejlighed, at dette sted altid havde været centrum for hans verden. I dag er det den mest kendte adresse i Sydafrika. Huset er blevet til et museum, der fortæller historien om Mandela-familien i lyd, billeder og film. Vilakazi Street er i øvrigt den eneste gade i verden der har huset 2 modtagere af Nobels fredspris. Ærkebiskop Desmond Tutu boede i samme gade.
Efter frokosten afslutter vi dagens sightseeing med at besøge Apartheidmuseet. Museet blev grundlagt i 2001 og anerkendes som det førende museum i verden, der beskæftiger sig med Sydafrikas historie fra det 20. århundrede.
Vi overnatter på Court Classique Suite Hotel.
Kørsel: Ca. 64 km.
Dag 07 - Johannesburg - Knysna
Efter et herligt morgenmåltid er det tid til at køre til lufthavnen, hvor vores fly venter på os. Målet for dagens rejse er den smukke by Knysna, der er beliggende mellem de imponerende Outeniqa-bjerge og Det Indiske Ocean. Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition, og kan anvendes til at udforske byen med sin historistiske charme. Med sin smukke lagune og sandstrande, er det et perfekt afsæt til at spendere lidt tid på at svømme, gå i det bløde sand, fiske, se på det rige fugleliv eller shoppe i nogle af de små hyggelige butikker.
Hvis man er til østers, må man endelig ikke gå glip af at smage en ægte vild Knysna-østers. Den forekommer naturligt langs Sydafrikas sydkyst mellem Transkei i øst og Cape Agulhas i vest. Du kan let identificere en vild østers ved dens uregelmæssige formede skal og kødfulde krop. De er på menukortene i mange af de lokale restauranter og er verdensberømte for sin smag. Vi har 2 overnatninger på det 4-stjernede hotel Knysna Log-Inn, der er ideelt beliggende få minutters gang fra havnefronten. Hotellet har swimmingpool, jacuzzi og sauna.
Kørsel: Ca. 124 km.
Dag 08 - Krysna (2 km vandring)
Efter en dejlig afslappende gårsdag er det i dag tid til at komme ud og opleve naturen til fods. Vi begynder dagen i Robberg
Naturreservat, hvor vi skal ud på en kort vandretur med vores guide (ca. 2 km, gåtid: ca. 45 minutter, medium sværhedsgrad). Området er et verdensarvssted, da klipperne fra regionen kan dateres hele 120 millioner år tilbage. Ud over den unikke udsigt over kysten og havet, kan vi være heldige at se den sjældne lille antilope Blue Duiker, og nyde en række fuglearter. Vi får også muligheden for at se Cape Seal Lighthouse, der er det højeste navigationslys i Sydafrika med sine 146 meter over havets overflade.
Efter en behagelig vandretur i de højere luftlag, begiver vi os igen ned ved havoverfladen, når vi skal ud at besøge den lokale township i byen. Townshippen blev grundlagt i 1950’erne, som en del af den øgede adskillelse af sorte og hvide under apartheidregimet. På vores tur rundt i townshippen oplever vi på nærmeste hold, hvordan det virkelige liv i det ”nye” Sydafrika leves. Vores lokale guide fører os ind i hjertet af denne unikke og ganske
fredelige by. Vi kommer på besøg hos en af familierne, hvor vi bliver budt på te og hører mere om Xhosa’ernes livsstil, skikke, tro og traditioner. Vi besøger tillige en lille skole, så vi kan få et nærmere indblik i undervisningen på disse breddegrader. Med vores besøg er vi med til at støtte Lukhanyiso Safe House, der er tilflugtssted for misbrugte kvinder og børn.
Efter besøget er der mulighed for at tage tilbage til hotellet og slappe af eller tage en tur ned til havnefronten.
Vandring: Ca. 2 km.
Varighed: Ca. 45 minutter.
Dag 09 - Knysna – Breede River Valley
Cango Caves
Efter en skøn nattesøvn er det tid for os til at fortsætte rejsen vestpå, når vi kører mod Breede River Valley. Dalen er hjemsted for nogle af Sydafrikas store vinproducerende områder. Vi kører over det maleriske Outeniqua bjergpas og gennem det tørre Little Karoo. På vejen vil vi besøge de berømte Cango Caves, der er en imponerende labyrint af drypstenshuler, passager og bjergformationer. Alle hulerne har omfattende stalaktitformationer af imponerende størrelser. Om eftermiddagen når vi frem til vores hotel for natten, hvor vi skal smage på nogle af de skønne druer fra området. Vi overnatter på den charmerende vingård Wederom, der ligger i hjertet af Robertson Valley, mellem vinmarker og frugtplantager, og hvor familietraditionerne stadig står stærkt. Vores vært Phillip, der er 4. generation af Du Toit-familien, vælger altid de bedste druer fra hver høst, hvilket resulterer i vine af høj individuel kvalitet. Maden er lavet på bedstemor Zeemans gamle familieopskrifter, der sikrer uforglemmelige måltider.
Kørsel: Ca. 346 km.
Dag 10 - Breede River Valley - Stellenbosch
Franschhoek
Efter morgenmaden kører vi videre til Franschhoek, der direkte oversat fra hollandsk betyder ”det franske hjørne”. Franschhoek har et indbyggertal på omkring 18.000 mennesker, og betragtes som landets mad- og vinhovedstad. Vi går på en tur rundt i byen og ser de hyggelige gallerier, delikatessebutikker og antikvitetsforretninger, der præger bybilledet. Vi besøger Boschendal Farm Estate, der blev grundlagt i 1685, og som er en af de ældste vingårde i Sydafrika. Her skal vi smage på husets specialiteter, når vores værter åbner dørene for os. Vi skal bl.a. smage deres prisvindende årgangsvine og den særlige chokoladevin. Det er muligt at købe håndlavede souvenirs og vine med hjem, som et evigt minde.
Efter vi har læsket ganen i diverse lækkerier, fortsætter vi vores rejse til Stellenbosch. Byen er også kendt som City of Oaks grundet det store antal egetræer, som byens grundlægger Simon van der Stel lod plante langs gaderne. Det er en utrolig farverig og smuk arkitektonisk by omgivet af bjerge og vinmarker. Det er takket være flere franske huguenotter, der bosatte sig i Stellenbosch i 1690 og plantede druer, at byen blev centrum for Sydafrikas vinindustri.
Resten af eftermiddagen er til fri disposition. Det er muligt at gå en tur rundt i byens centrum, og nyde den smukt bevarede afrikaans og victorianske arkitektur, såvel som de mange tillokkende kunstgallerier, håndværksforretninger og gavebutikker. Vi overnatter på det 3-stjernede Rivierbos Guest House, der med sin perfekte kombination af gammeldags charme og moderne bekvemmeligheder, er ideelt beliggende i hjertet af byen.
Kørsel: Ca 122 km.
Dag 11 - Stellenbosch - Cape Town
Efter en god nattesøvn er det tid til endnu en oplevelsesrig dag, hvor vi skal ud at se noget af den smukkeste natur omkring Cape Town. Vi kører til den hyggelige by Simon’s Town, hvor vi tager på en lille byrundtur. Derfra forsætter vi til Boulders Beach, hvor en koloni på godt 3000 Jackass-pingviner holder til. Pingvinerne er yderst fascinerende og meget fotogene, så benyt endelig lejligheden til at tage nogle uforglemmelige billeder.
Vi kører videre til Kap Det Gode Håb og Cape Point. Her, helt på spidsen af Afrika, hvor en af de største havklipper i verden kaster sig ud i et stormfuldt hav, er der både drama og ro. Små bugter og bløde hvide sandstrande tilbyder de perfekte betingelser for at opleve forskellige dyrearter såsom antiloper, bjergzebraer og strudse. Vi går en tur rundt i de fantastiske omgivelser og stiller op til fotografering foran det verdensberømte Cape Point-skilt.
Vi fortsætter vores rejse langs halvøen Cape Peninsula. Landskabet er fantastisk med snoede bjergveje, der skærer sig ind i klipperne højt over det brusende hav. Vi kører ad Chapman’s Peak Drive, der er en af verdens smukkeste vejstrækninger. I havet kan vi være heldige at se migrerende sydlige rethvaler. Vi stopper ved Hout Bay, hvor vi skal på et spændende 40- minutters krydstogt til Duiker Island, hvor vi kan opleve tusinder af vilde pelssæler i deres smukke naturlige levested. Hvis tiden og vejret tillader det, kører vi til foden af det berømte Taffelbjerg (Table Mountain). Her vil svævebanen tage os op i 1100 meters højde. Heroppe har vi den mest fantastiske udsigt ud over byen og havet. Der er mulighed for at gå lidt rundt og nyde Cape Town set fra de højere luftlag.
Vi skal overnatte på det 4-stjernede hotel Head South Lodge Boutique Hotel, der ligger i bydelen Green Point.
Kørsel: Ca. 57 km.
Dag 12 - Sightseeing i Cape Town
Cape Town kan, uden at overdrive, betragtes som en af verdens smukkeste byer. The Mother City, som den benævnes af de lokaler, ligger smukt omkranset af Taffelbjerget og Atlanterhavet. Mange rejsende elsker denne unikke by med sin fascinerende historie, interessante kultur, naturlige skønhed, prisvindende vine og afslappede livsstil. Vi begynder vores byrundtur i den smukke Company’s Garden, der er landets ældste park og omgivet af historiske bygninger. Haven blev oprindeligt bygget som en forsyningsstation for de skibe fra Hollands Østindisk Selskab, der rundede spidsen af Afrika på deres vej til Asien. Efter måneder på havet kunne deres skibe blive fyldt op med friske råvarer dyrket i haven – deraf navnet ”selskabets have”.
Derfra går vi videre til det livlige Green Market Square, der i dag er Cape Towns loppemarked. Vi fortsætter dagens sightseeing med en slentretur gennem det farverige Cape Malaydistrikt Bo-Kaap. Bydelen stammer oprindeligt fra 1760’erne, da mange mindre huse blev bygget og lejet ud til slaver. Indbyggerne blev kendt som Cape Malay, og kom fra Malaysia, Indonesien og den øvrige del af Afrika for at arbejde i Kapkolonien.
Hvis man ønsker at opleve fængselsøen Robben Island, der husede Nelson Mandela i 18 år, og i dag fungerer som museum, køres der fra Bo-Kaap til afgangspladsen for udflugtsbåden. På øen guides turene af tidligere politiske fanger fra øen, hvilket giver de besøgende en virkelig unik indsigt i øens historie og personlige beretninger om fængselslivet. Båd- og rundturen tager ca. 3,5 timer og kan tilkøbes for 720,- sydafrikanske rand (ca. 275,- danske kroner). Turen skal bookes i god tid inden afrejse.
Ellers kører vi fra Bo-Kaap til mindesmærket for Cecil Rhodes på Devil’s Peak. Mindesmærket blev bygget i 1912 for at ære mindet om engelskfødte Cecil Rhodes, der levede i Sydafrika fra 1853 til sin død i 1902, og i perioden 1890-1896 var premierminister i Kapkolonien. Derfra fortsætter vi til Kirstenbosch National Botanical Garden. Kirstenbosch er beliggende på Taffelbjergets skråninger og betragtes som en af verdens smukkeste botaniske haver. Haven blev anlagt i 1913 og er hjemsted for mere end 7.000 forskellige plantearter alle oprindeligt fra det sydlige Afrika. Den botaniske have kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2004.
Om eftermiddagen kører vi til Victoria & Alfred Waterfront. Havneområdet er et sandt eldorado for livsnydere med dets udvalg af specialforretninger, markeder, restauranter og underholdning. Vores afskedsmiddag indtager vi på Restaurant Gold, der er en pulserende panafrikansk oplevelse i hjertet af Cape Town. Vi sidder i en historisk gammel gårdsplads, hvor vores sanser bliver vækket af et overdådigt festmåltid af afrikanske specialiteter og lokale afrikanske rytmer.
Dag 13 - Afrejse fra Cape Town
Nyd den sidste morgenatmosfære i Cape Town. Hop en tur i hotellets swimmingpool eller køb de sidste souvenirs inden vi gør os klar til at tage til Cape Town International Airport for at begynde vores rejse hjem til Danmark. Træt, men fyldt op med en masse dejlige ferieminder, nye venskaber og naturligvis unikke pletskud.
Dag 14 - Ankomst til Danmark
Tusind tak for denne gang. Vi håber, at kunne byde dig velkommen på endnu en af vores destinationer.
Indkvarteringer
Vi overnatter på nedestående indkvarteringer gennem rejsen. Alle indkvarteringer er inkluderet i rejsens pris. Klik på billederne for at læse mere.
Shiluvari Lakeside Lodge
★★★★
Kubu Safari Lodge
★★★★
Court Classique Suite Hotel
★★★★
Knysna Log-In Hotel
★★★★
Waderom Wine Guest House
★★
Rivierbos Guest House
★★★
Head South Cape Town
★★★★
Vi anvender cookies på vores hjemmeside, for at give dig den mest relevante oplevelse, ved at huske dine præferencer og gentage besøg.Læs mereVed at klikke på "Accepter" accepterer du brugen af alle cookies.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.