Tanzania byder på meget mere end bare safari. Ønsker man et indblik i den lokale hverdag, kan man besøge Lake Eyasi. Her finder man Dagota-folket, som minder meget om masaierne, sant Hadza-folket, der bor op og ned af søen. Hadza-folket har levet i området i mere end 10.000 år, og er det sidste jæger-samfund der eksisterer. Under et besøg hos Hadza-folket, ser du, hvordan de stadig lever, som de gjorde dengang. Mændende går på jagt med bue og pil, kvinderne samler frugter og bær og under regntiden, overnatter de i hytter. Desuden har Hadza-folket deres helt eget sprog. Sproget udtales som kliklyde, og er det første sprog de anvendte.
Ønsker man en aktiv ferie, er Mount Kilimanjaro værd at overveje. Kilimanjaro er Afrikas højeste bjerg, og verdens største fritstående bjerg. Den bedste udsigt til bjerget, finder man i Kenyas Amboseli National Park, men vil man til tops, gøres dette fra byen Moshi. Kilimanjaro har 7 forskellige ruter at vælge mellem. Ferie med Formål har udvalgt 4 af disse. Ferie med Formål hjælper dig gerne med at finde den perfekte rute, som matcher dit niveau. Vi tilbyder også et træningsprogram, så du inden afrejse kan træne dig op til trekket. Mount Kilimanjaro kan med fordel bestiges som det første på ferien, efterfulgt af en 3-4 dages safari, så du får oplevet dyrelivet. Læs mere om Kilimanjaro her.
Ud for Tanzanias kyst, finder du ferieperlen, Zanzibar. Zanzibar er det oplagte sted af afrunde sin safari rejse. Med sine kridthvide sandstrande, farverige fisk og spændende byer byder Zanzibar på et eventyr for hele familien.